DI: Digitaliseringspartnerskab er centralt for at få os styrket ud af krisen
16.3.2021 12:04:11 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Danmark har som samfund klaret sig bedre gennem coronakrisen end så mange andre lande. Jeg er ikke i tvivl om, at det bl.a. skyldes, at vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Den position skal vi bevare, og vi skal bruge erfaringerne fra coronakrisen til at tage næste skridt til at gøre vores velfærdsservices endnu bedre og til at gøre vores virksomheder endnu mere konkurrencedygtige, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
Nye tal fra DI viser, at dansk erhvervsliv på bare et år har tabt 220 mia. kr. i omsætning på grund af COVID-19. Digitalisering kan ifølge DI være en af nøglerne til at indhente det tabte land – og mere til.
- Jeg er derfor rigtig glad for, at regeringen nu etablerer et digitaliseringspartnerskab med erhvervslivet, så vi sammen kan finde løsningerne, der både får os helskindet ud af krisen og styrket ind i fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Regeringen præsenterede partnerskabet på et pressemøde i Industriens Hus i København tirsdag. Med i partnerskabet er en række topledere fra erhvervslivet, herunder DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, digitaliseringspolitisk chef og branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg og flere af DI’s medlemsvirksomheder. På baggrund af anbefalingerne fra partnerskabet vil regeringen senere på året præsentere en digitaliseringsstrategi for Danmark.
- Digitale løsninger og ny teknologi er den løftestang, vi skal bruge til at gøre vores samfund og vores virksomheder mere innovative og produktive. Men det handler ikke kun om økonomi – digitalisering og brug af data vil forbedre vores sundhed, give bedre undervisning og bedre offentlige tilbud blandt meget andet, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI har i februar nedsat en digital taskforce – CEO Commitment, med en række topchefer fra dansk erhvervsliv, herunder Danfoss, Ørsted, Coloplast, IBM, Microsoft, NetCompany og Københavns Lufthavne. Taskforcen skal sammen med politikere og eksperter fra ind- og udland i den kommende tid udarbejde konkrete forslag til at sætte fart på den digitale omstilling i samfundet, og de forslag vil blive budt ind i regeringens partnerskab.
Som et oplæg til diskussionen i task forcen kommer DI inden længe med et digitaliseringsudspil.
Læs mere om CEO Commitment her
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark27.5.2026 14:42:43 CEST | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.
DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag26.5.2026 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

