
DI Digital: Stort potentiale for lokal digitalisering
12.11.2021 06:00:00 CET | DI Digital | Pressemeddelelse

- Lokalpolitikerne kan skabe bedre vilkår for deres borgere og for virksomhederne og samtidig skabe mere vækst og flere arbejdspladser, hvis de sætter klare politiske mål for den digitale værdiskabelse i kommunen. Det er helt afgørende for virksomhederne og deres medarbejdere, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, som er DI's branchefællesskab for teknologivirksomheder.
På analysens top 10 over landets bedste digitale kommuner optræder kun tre sjællandske – resten er jyske. På de tre øverste pladser ligger Morsø, Varde og Fredericia. Bedst placeret sjællandske kommune er Ballerup på en sjetteplads.
- Hvis flere lokalpolitikere gjorde ligesom i Morsø, Varde og Fredericia, så kunne vi for alvor få sat skub i den digitale udvikling i Danmark. De bedste kommuner er eksempler på, at det ikke bare er et spørgsmål om at rulle bredbåndskabler ud. Det handler om politisk vilje til at investere i bedre lokal service ved brug af digitalisering og teknologi.
- Tag for eksempel Morsø, hvor en kommende plan for digitalisering skal fremme uddannelse, sundhed, erhvervsliv, kommunale tjenester mv. ved brug af den digitale værktøjskasse og digitale løsninger, siger Rikke Hougaard Zeberg.
I DI’s undersøgelse af de lokale rammer for digitalisering indgår data for dækning med mobil og bredbånd, virksomhedernes tilfredshed med kommunens digitale løsninger og kommunaldirektørsvar vedrørende anvendelse af Smart City samt udbuddet af kommunale digitale tjenester. Analysen er en del af DI’s årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed, som er baseret på både statistiske data, spørgsmål til kommunerne og endelig svar fra knap 7.800 virksomheder.
Analysen viser, at der er store regionale forskelle på de digitale vilkår. Generelt viser analysen, at det navnlig er i yderområderne i Jylland, at de digitale vilkår er gode. Størst tilfredshed med de digitale rammer er der i Midtjylland, Sydjylland og på Fyn.
Netop i de tre regioner er virksomhederne også mest tilfredse med kommunernes indsats
for at sikre bredbånd- og mobildækning.
- Danmark er generelt blandt de førende lande i verden til at skabe værdi med digitalisering. Det har vi nydt godt af under pandemien, hvor vi har klaret os bedre en de fleste andre lande. Det skyldes bl.a., at vi er gode til at udvikle digitale løsninger i tæt samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige, som f.eks. smittestop-app’en.
- Nu skal vi bruge de erfaringer til at komme videre, for eksempel med at blive meget bedre til at udnytte de mange data om vores helbred, energiforbrug og trafikmønstre. Får vi flere kommuner med, så kan vi tage et stort skridt fremad. Det kan borgere og virksomheder passende bruge det kommende kommunalvalg til at nævne for de lokale kandidater, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI Digital
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
Topmøde om digital suverænitet: hvordan sikrer vi kontrol og handlefrihed?20.4.2026 11:45:22 CEST | Presseinvitation
Dansk Industris branchefællesskab DI Digital for tech og digitale virksomheder samler nu forskere, rådgivere og virksomhedsledere til et topmøde om digital suverænitet i praksis, og om hvordan vi sikrer kontrol, fleksibilitet og handlefrihed.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer16.4.2026 13:44:36 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har den 14. april 2026 holdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen var der genvalg til otte eksisterende bestyrelsesmedlemmer og nyvalg til Martin Høyer, CEO i Conscia.
Erhvervslivet i Norden i fælles front: digital lovgivning spænder ben for konkurrenceevnen3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
EU vil gerne være i front på digitalisering og kunstig intelligens. Men i dag spænder EU’s egne regler ben for både innovation og konkurrenceevne. Det mener Dansk Industri (DI) og søsterorganisationerne i Sverige og Finland, som nu er gået sammen for at opfordre til en markant forenkling af EU’s digitale lovgivning.
DI: Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder19.2.2026 10:15:05 CET | Pressemeddelelse
Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et nyt udspil investeringer i milliardklassen for at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet.
DI og KPMG: Behov for et markant gearskifte i kampen mod cyberkriminalitet28.10.2025 12:01:40 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra DI Digital og KPMG viser, at truslen fra cyberkriminalitet presser danske virksomheder på flere fronter. Resultaterne peger på behovet for en massiv oprustning hos både myndighederne og i erhvervslivet, hvis Danmark skal stå stærkere mod de digitale trusler.
