DI Digital

DI Digital på kvindernes kampdag: Hver fjerde it-konsulent er kvinde – det er ikke godt nok

Del
DI’s branche for tech-virksomheder, DI Digital, blæser til kamp for flere kvinder inden for it i dansk erhvervsliv. Kun hver fjerde it-konsulent er kvinde – det er et problem for virksomhederne, der mangler it-specialister og det er et demokratisk problem, lyder det fra DI Digital, der nu har startet en kampagne i forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts for at tiltrække flere kvinder til de mange ledige it-jobs.

- Når teknologi fylder så meget i vores hverdag, så er det et demokratisk problem, at udviklingen af f.eks. nye digitale løsninger er en lukket fest for mænd. Samtidig har erhvervslivet i lang tid oplevet desperat mangel på it-arbejdskraft. 

- Derfor skal vi som erhvervsliv selv tage et større ansvar for at gøre det attraktivt for kvinder at vælge en it-arbejdsplads i det private erhvervsliv, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital.

Virksomhederne skal oppe sig

Kvinder er også stærkt i undertal på de videregående it-uddannelser. Seneste optagelsestal viser, at blot en ud af fem optagede på datalogi på Københavns Universitet er kvinde og på IT-Universitetets uddannelse i softwareudvikling er kun hver fjerde af de optagne kvinde.

I DI Digitals kampagne for flere kvinder i it kommer kvindelige rollemodeller med en række gode råd til virksomhederne om hvad de kan de gøre for at tiltrække flere kvinder.

- Virksomhederne skal oppe sig hvis de vil tiltrække flere kvinder. Men både erhvervslivet og uddannelserne skal være meget bedre til at vise, at tech-branchen også er relevant og ikke mindst attraktiv for kvinder, siger Rikke Hougaard Zeberg.

It er med til at løse klimakrise

- Virksomheder og uddannelsesinstitutionerne skal tage ansvar for at skabe et mere inkluderende miljø og være bedre til at vise anvendelsesmulighederne ved it i stedet for et snævert fokus på teknologi og proces – f.eks. vise at it er med til at løse klimakrisen og andre akutte problemer i samfundet. Erfaring viser, at den tilgang til teknologi er særligt motiverende for kvinder, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Mere end 8 ud af 10 it-virksomheder oplever ifølge en undersøgelse fa DI Digital og Rambøll store udfordringer med at rekruttere it-specialister, ligesom it-specialister også i stigende omfang efterspørges hos alle andre virksomheder. Rekrutteringsproblemerne forstærkes af, at der er så få kvinder, der tilvælger tech.

Dell sætter mål

- Virksomhederne kan og skal gøre mere for at tiltrække flere kvinder til arbejdet med it. Tag f.eks. en virksomhed som it-virksomheden Dell Technologies, som har indført konkrete mål for diversitet både blandt medarbejderne og i ledelsen. Det er i mine øjne en godkendt indsats, siger Rikke Hougaard Zeberg.

En anden mulig løsning af problemet er ifølge DI at sætte teknologiforståelse på skemaet i folkeskolen. 

- Pigernes interesse for tech skal vækkes og fastholdes allerede i grundskolen. Derfor bør der indføres obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen – både som fag og som faglighed i andre fag, hvilket på den lange bane vil kunne gøre en forskel for kønsbalancen i tech, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Links

Information om DI Digital

DI Digital



Følg pressemeddelelser fra DI Digital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Digital

DI Digital: Nedskæringer på uddannelser forværrer mangel på it-specialister19.4.2024 11:28:14 CEST | Pressemeddelelse

Uddannelses- og forskningsministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale om den såkaldte sektordimensionering, der reducerer i antallet af uddannelsespladser på de danske universiteter. DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen kalder her til formiddag i en pressemeddelelse nedskæringerne for et ”kæmpe problem” for erhvervslivet. Aftalen indebærer desværre også markante nedskæringer på it-uddannelser, hvilket vækker bekymring i Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, DI Digital.

DI Digital: Hvordan skaber vi teknologi der inkluderer?23.2.2024 08:00:50 CET | Pressemeddelelse

Næsten al kontakt med offentlige myndigheder sker digitalt, og for de fleste borgere betyder det fleksible løsninger, hvor man let kan betjene sig selv. Desværre er der også borgere der har svært ved at bruge de digitale løsninger og derfor oplever de at blive ekskluderet fra samfundet netop på grund af digitalisering. Nu indbyder KL, Dansk IT og DI til drøftelse og præsentation af teknologi, der inkluderer.

European Testing and Experimentation Facilities, xTEF, are open for Business.12.2.2024 12:09:10 CET | Pressemeddelelse

The four European Testing and Experimentation Facilities (TEFs) announce their readiness for business on March 4 in Berlin! Please join the “All TEFs Open for Business” Event in Berlin, Germany with welcome messages from Franziska Giffey, Senator for Economy, Berlin, Germany, and Lucilla Sioli, Director “Artificial Intelligence and Digital Industry”, Directorate-General for Communication Networks, Content & Technology, EC. „This is your chance to connect with like-minded individuals, learn from industry experts, and take your business to the next level. Get ready for a day filled with inspiring talks, interactive panels, and valuable networking opportunities“ says Petra Ritter, Professor at the Charité Unviersitätsmedizin Berlin and Berlin Institute of Health – the Hosting institution for the event. She is Coordinator of one of the four TEFs. TEFs Testing and Experimentation Facilities are specialised large-scale reference sites which help innovative technology providers bring their pr

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye