DI Fyn

DI: Det går fremad med erhvervsvenligheden i Faaborg-Midtfyn

Del
I Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed fortsætter Faaborg-Midtfyn fremgangen fra sidste år og går to pladser frem til en 55. plads på landsplan og dermed i midterfeltet i Dansk Industris store undersøgelse af erhvervsvenligheden i danske kommuner. Der er dog både positive og knap så positive tendenser i tallene.

- Faaborg-Midtfyn flyttede sig sidste år meget positivt med et stort hop fremad på 19 pladser, og i år er man kravlet yderligere to pladser frem. Vi synes, det er godt arbejdet, og glæder os til at tage dialogen i den kommende tid. For undersøgelsen viser også, at dialogen mellem virksomheder og politikerne er god, siger formanden for DI Poul Strandmark.

I kategorien ”Skatter, gebyrer og erhvervsareal” er Faaborg-Midtfyn oppe på en 20. plads på landsplan og næstbedst på Fyn, mens der er udfordringer på infrastruktur og virksomhedernes adgang til arbejdskraft. På de sidstnævnte områder er det bl.a. ønsket om, at det kommunale vejnet og den kollektive trafik forbedres. Her er Faaborg-Midtfyn nr. 82 på landsplan. Virksomhederne vurderer også, at kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft kan forbedres.

Nordfyn er fynsmester

Nordfyns Kommune er tilbage i top 10 på landsplan og en sikker fynsk mester i DI’s undersøgelse. Når man kigger på alle fynske kommuner under ét holder de lige præcist status quo i bedømmelsen af erhvervsvenlighed i år sammenlignet med sidste år.

- Det er dejligt at se, at Nordfyns Kommune er tilbage i top ti og for andet år i træk er blevet fynsk mester i erhvervsvenlighed. Oveni den flotte placering er Nordfyns Kommune også danmarksmester, når det handler om brug af private leverandører. Sammen med en flot fremgang for Svendborg Kommune, som nu er nr. 36 og har overhalet Nyborg, er det solstrålehistorierne fra Fyn, siger Poul Strandmark.

Nordfyns og Svendborg kommuner ligger også i top 10 målt på sagsbehandling og information og dialog med kommunen. Ingen andre fynske kommuner opnår at komme i top 10 i en af de 10 kategorier.

Assens er faldet en smule i undersøgelsen, og Nyborg er nu rykket væk fra den bedste tredjedel og er nu tredjebedst på Fyn. I forhold til de tre andre store byer, Aalborg, Aarhus og København er kun København dårligere end Odense. Kerteminde får igen-igen hug og er nu nr. 91 ud af 93 deltagende kommuner. Gennemsnitligt set har de fynske kommuner størst udfordring med ”Arbejdskraft” og ”Infrastruktur”.

Udfordringer med arbejdskraft

- Det er også super godt gået af Svendborg Kommune at fortsætte fremgangen fra sidste år, og kommunen er nu nr. 2 i vores område, siger Poul Strandmark.

- Men når vi kigger på emner som adgang til kvalificeret arbejdskraft eller ønsker om en bedre infrastruktur, oplever virksomhederne fortsat store udfordringer på hele Fyn.

- Det har vi talt om og drøftet, før coronaen ramte os, og det skal vi så fortsætte med også i den kommende tid. Jeg håber, at vi i år også kan få fokus på mange andre af virksomhedernes rammevilkår og hørt mere om, hvad vores politikere har på hylderne, når vi skal til kommunalvalg til november.

- Det er afgørende for udviklingen på Fyn, at vi har erhvervsvenlige og serviceorienterede kommuner, så vi kan fastholde og udvikle og tiltrække nye virksomheder. Virksomhederne er fundamentet for arbejdspladser og dermed også indtægter til kommunerne til borgernes velfærd. Vi er nødt til at få fundamentet til at fungere bedre på erhvervsområdet, siger Poul Strandmark.

Se undersøgelsen her.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2021

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • Årets undersøgelse adskiller sig fra de tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.
  • 7.770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Steen Høygaard, sth@di.dk, tlf. 7216 0124 eller pressekoordinator Bo Hjuler, boh@di.dk, tlf. 3377 3819.

Billeder

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



For yderligere information om DI Fyn:

Chefkonsulent Steen Høygaard
Mail: sth@di.dk 
Tlf. 7216 0124, mobil 2566 6317

Chefsekretær Lissen Svellov
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Super-elev på 40+ bliver hædret med DI Fyns lærlingepris23.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bibi Anja Nielsen har shinet fra første dag som elev hos Super-Køl A/S i Odense, der er totalentreprenør inden for kølere og frysere til dagligvarehandel og industri. Hun nyder stor respekt overalt på virksomheden, uanset om hun løser komplicerede opgaver for teknikerne, servicerer forskellige typer af kunder eller giver den gas på dansegulvet til sommerfesten. Positiv, løsningsorienteret og ansvarsbevidst er bare nogle af de ord, der bliver sat på Bibi, som for nogle år siden tog springet og besluttede sig til at starte forfra med en ny uddannelse, selv om hun var over 40 og havde hjemmeboende børn. En bedrift, der nu bliver belønnet med DI Fyns Lærlingepris 2023.

Fynske kommuner bør lade flere private virksomheder komme til21.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Assens og Odense er de kommuner på Fyn, der giver flest private virksomheder mulighed for at udføre nogle af de mange kommunale opgaver som f.eks. rengøring, pleje og jobformidling. Mens kommuner som Nyborg, Ærø og Langeland halter bagefter. Det er ærgerligt, at der er så store forskelle, mener formand for DI Fyn Poul Strandmark. Potentialet for at udlicitere og konkurrenceudsætte er langt større.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye