DI - Dansk Industri

DI: Dataetiske anbefalinger kan løfte danskernes digitale tillid

Del
Ekspertgruppen om dataetik har i dag afleveret sine ni anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne skal bidrage til ansvarlig og bæredygtig anvendelse af data i erhvervslivet, og det hilses velkomment af DI.

- Skal vi have dataetik og digital ansvarlighed ud at leve i virksomhederne og hos borgerne, skal vi gøre det attraktivt for virksomhederne at være digitalt ansvarlige, og det skal være let for borgerne at vælge digital ansvarlighed til. Derfor er tiden moden til at se nærmere på, hvordan en certificeringsordning for digital ansvarlighed kan være med til at løse den udfordring, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

Anbefalingerne skal samtidig bidrage til at sikre gode rammer for virksomhederne, så Danmark har en konkurrencedygtig og digital privat sektor, der står rustet til fremtidens forandringer.

- Vi skal gøre alt, vi kan for at undgå en global digital tillidskrise. Der har været alt for mange eksempler på misbrug og misinformation. Jeg ser de ni anbefalinger som en virkelig god mulighed for at løfte danskernes digitale tillid, og vi bidrager gerne til at omsætte dem til konkrete handlinger, siger Lars Frelle-Petersen.

DI hæfter sig især ved tre anbefalinger, som ifølge organisationen rammer plet. Anbefalingen om et nationalt vidensløft på området vil være med til at skabe en stærkere kultur for digital ansvarlighed.

- Dataetik og digital ansvarlighed er ikke udfordringer, som vi kan løse alene i Danmark. Derfor er anbefalingerne om internationalt samarbejde og Danmark som international frontløber en vigtig anbefaling.

- Og så er vi naturligvis glad for, at ekspertgruppen er enig i DI’s forslag om etablering af en certificeringsordning på området. Det er vigtigt for vores virksomheder, at vi sender et klart og tydeligt signal om, at de kan have tillid til danske digitale løsninger, siger Lars Frelle-Petersen.

DI har gennem længere tid lagt vægt på, at det er nødvendigt at skabe en kultur med digital ansvarlighed, hvor ansvarlig teknologi- og dataanvendelse både har fokus på it-sikkerhed, privatlivsbeskyttelse og kunstig intelligens’ rolle.

- Tilliden til digitaliseringen har lidt et knæk de seneste år, fordi vi ikke har taget beskyttelsen af data og gennemsigtigheden i anvendelsen af data alvorligt nok. Der tales med god grund meget om både it-sikkerhed, privatlivsbeskyttelse og ansvarlig brug af kunstig intelligens i øjeblikket, siger Lars Frelle-Petersen

- Derfor er det særdeles vigtigt, at vi får en bredt forankret national og helst også fælles international måde at sikre digital ansvarlighed på, der rummer alle tre elementer; it-sikkerhed, privatlivsbeskyttelse og ansvarlig brug af kunstig intelligens. Vi skal bruge vores ressourcer med størst mulig effekt og ikke komme med initiativer i øst og i vest, siger Lars Frelle-Petersen. 

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Morten Rosted Vang, tlf.: 2291 5081, morv@di.dk, eller pressekoordinator Bo Hjuler, tlf.: 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye