DI: Danskernes ja er et kæmpe ja tak til internationalt samarbejde
1.6.2022 21:56:22 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

I 30 år har Danmark ikke kunnet deltage i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde på grund af et forbehold, der nu bliver afskaffet. Det har danskerne besluttet onsdag ved en historisk folkeafstemning. Resultatet glæder landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, da det blandt andet betyder, at Danmark får en plads ved bordet, når vigtige sikkerheds- og forsvarspolitiske beslutninger skal træffes, der under alle omstændigheder har stor betydning for vores land.
- Danmark har fået en ny og vigtig stemme i EU’s forsvarssamarbejde, som vi skal bruge til at skabe et mere sikkert og trygt Europa. Ruslands aggressive invasion i Ukraine har ændret verden og sikkerhedstruslen mod Vesten på meget kort tid, og det kalder simpelthen på et stærkere Europa. Når der skal træffes vigtige beslutninger i EU, der har direkte betydning for Danmark, skal vi selvfølgelig være med ved bordet. Og det får vi heldigvis mulighed for nu, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Forsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke har kunnet deltage i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark er det eneste land, der har haft et forsvarsforbehold, hvilket har kostet indflydelse i EU.
- Danskernes ja er et kæmpe ja tak til internationalt samarbejde. Forsvarsforbeholdet har spændt ben for vores muligheder for at tage aktiv del i EU-samarbejdet på forsvarsområdet. Nu kommer vi til at løbe med. Vi kommer til at være med til at lægge den kurs, der skal sikre Europas fremtid og vi kommer til at være med til at beslutte, hvilken forsvarsteknologi, vi skal satse på for at stå stærkest muligt – sammen. Vores sikkerhed er helt afgørende for os alle – også for erhvervslivet, siger Lars Sandahl Sørensen.
- I dag hænger sikkerhedspolitik uløseligt sammen med erhvervspolitik. Dansk erhvervsliv har de bedste muligheder for at udvikle sig i en sikker og fredelig verden. For danske virksomheder og deres medarbejdere har udviklingen i Ukraine været en alvorlig påmindelse om, at vi lever i en urolig og omskiftelig verden, hvor vi ikke kan tage noget for givet. Vi skal hele tiden være parate til at forsvare vores interesser og finde veje ud af kriser, der opstår, siger Lars Sandahl Sørensen.
Et styrket EU på forsvarsområdet bidrager samtidig til et stærkere NATO, som der i den grad er og bliver brug for i fremtiden.
- Et stærkt EU er en forudsætning for et stærkt NATO. Vi støtter NATO’s målsætning og politikernes ønske om at øge det danske forsvarsbudget på 2 pct. af BNP. Som samfund skal vi til at tænke forsvar på en helt ny måde, der indebærer et langt tættere offentligt-privat samspil, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
