DI: Danske virksomheder kan indfri EU’s højere klimaambitioner
16.9.2020 09:48:02 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Da EU-Kommissionen i november 2019 præsenterede den hidtil mest ambitiøse klimaplan, Green Deal for Europe, kunne dansk erhvervsliv ikke få armene ned. Der var udsigt til betydelige investeringer i grøn omstilling, der er nødvendig, hvis Europa skal bekæmpe klimaforandringer. Nu lægger EU-Kommissionen op til et endnu højere klimamål, hvor der ligeledes er skruet op for ambitionerne om mere af vedvarende energi og øget energieffektivisering.
- Det er banebrydende meldinger, vi hører fra kommissionsformanden. Danske virksomheder er verdensførende inden for udvikling af grøn, bæredygtig teknologi, og det har man allerede fået øjnene op for i EU. Højere klimaambitioner i hele Europa er en forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål i Danmark, uden at arbejdspladser og CO2-udledning bliver flyttet uden for landets grænser. Derfor er det så vigtigt med fælles europæisk fodslag frem for dansk enegang, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
- Vi har en enestående mulighed for at sætte turbo på den grønne omstilling i Europa og samtidig sikre eksportordrer til Danmark. Begge dele er der i den grad brug for nu, hvor vi kæmper med at få vores samfund og økonomi på rette spor i skyggen af coronakrisen, siger DI-direktøren.
DI forventer, at efterspørgslen på energi- og vandteknologi vil stige betydeligt som følge af de opjusterede klimaambitioner. Derudover er der fokus på investeringer i andre bæredygtige tiltag bl.a. inden for cirkulær økonomi, digitalisering, transport og bygningsrenovering.
- Klimaforandringerne er den største trussel mod vores samfund, og det er derfor helt afgørende, at EU står sammen om at løse den presserende udfordring, der berøerr alle lande og borgere. Vi kan gøre meget i EU, men det er klart, at vi selvfølgelig skal have andre lande som USA, Kina og Indien med på den grønne bølge, hvis det for alvor skal batte noget. Vi har de bedste forudsætninger for at presse på for global forandring, hvis vi står sammen i EU, siger Lars Sandahl Sørensen.
Danmark har påtaget sig et klimalederskab i EU med endnu højere ambitioner, men vi løser ikke den opgave uden et aktivt medspil fra EU. Vi har en målsætning om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, der kun er muligt, hvis der bliver investeret i den grønne omstilling på europæisk plan.
- Danmark er et foregangsland i EU, som mange andre skæver til. DI’s 2030-plan viser, at grøn omstilling og økonomisk vækst ikke behøver at udelukke hinanden. Vi kan godt skabe gode arbejdspladser og stærke konkurrencedygtige virksomheder, der er med til at sikre den velfærd, som er så nødvendig for vores samfund. Det er et vigtigt budskab til de andre EU-lande, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Hvis vi skal nå i mål, så skal alle sektorer bidrage til at løfte klimaambitionerne. Der bliver behov for mere energieffektivisering og bygningsrenovering, mere vedvarende energi, mere elektrificering og mere fjernvarme/køling. Det bliver ikke nemt, men vi har heldigvis de rigtige kompetencer i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.
Næste skridt på vejen er en bindende europæisk klimalov, der sikrer, at ord bliver til handling. Dermed kan EU nå målet om klimaneutralitet i 2050. De politiske forhandlinger om EU’s klimalov forventes i løbet af efteråret.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere kommentarer og information kontakt DI’s presserådgiver Ditte Rieland på tlf. +45 22467822 eller e-mail: dirh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Et stærkere Norden kræver et stærkere indre marked1.10.2026 06:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Norden er en af verdens stærkeste regioner. Men hvis vi også i fremtiden skal stå stærkt globalt, kræver det et mere sammenhængende nordisk indre marked.
Danmark holder klimakursen mod 2030 – nu skal barriererne fjernes30.9.2026 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Klimaprogram 2026 bekræfter, at Danmark er på rette vej mod 2030-målet. Det er positivt og viser, at virksomhederne leverer store reduktioner og investerer massivt i den grønne omstilling.
DI: afgørende at industrien får central rolle i firepart30.9.2026 15:04:04 CEST | Pressemeddelelse
- DI går aktivt ind i arbejdet i fireparten om fremtidens griseproduktion. Det er afgørende, at industrien får en central rolle. Erhvervet har gennem årtier bidraget til velstand, vækst og arbejdspladser, og vi ser frem til ekspertgruppens bud på, hvordan vi også fremover sikrer en stærk og konkurrencedygtig industri i balance, siger branchedirektør Jakob Lave, DI Fødevarer.
DI og Dansk Metal: Byg hele Østlig Ringvej30.9.2026 08:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er store gevinster for både pendlere, virksomheder og hovedstadens sammenhængskraft. Dansk Industri og Dansk Metal opfordrer derfor til, at hele Østlig Ringvej bygges fra Helsingørmotorvejen til Øresundsmotorvejen og Københavns Lufthavn. Fremtidige overskud fra Øresundsforbindelsen bør undersøges seriøst som en mulig finansiering.
DI: Regeringen styrker samarbejdet med erhvervslivet om krisestyring25.9.2026 15:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen står bag et nyt og meget stærkt initiativ om opbygningen af et dansk totalberedskab i tæt samarbejde med erhvervslivet. Initiativet får stor ros fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), som bliver en del af samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

