DI - Dansk Industri

DI: Danmark vinder VM-guld i fremtidsparathed

Del

Det viser en ny global undersøgelse fra IMD World Competitiveness Center, der er udkommet i dag. Undersøgelsen rangerer landene efter digital konkurrenceevne, hvor Danmark ender på en 4. plads. Det er én plads bedre end sidste år. 

Danmark vinder dog guld, når det kommer til fremtidsparathed, blandt andet fordi danske virksomheder tager de nye digitale muligheder til sig. Det glæder Lars Frelle-Petersen, direktør i DI: 

- Det er fantastiske nyheder. Jeg må tilstå, at jeg nok hellere vil kåres til verdensmester i fremtidsparathed end i fodbold. For det gør, at vi er godt rustet til at vinde den globale konkurrence om vækst og arbejdspladser. Vi skal blive bedre til at fortælle resten af verden, at vi er i den globale elite, så de bedste hoveder og mest innovative virksomheder i højere grad søger til Danmark.  

Undersøgelsen viser dog også, Danmark har udfordringer på en række parametre. Blandt andet er Danmark ifølge undersøgelsen kun nummer 44 i verden, når det kommer til naturvidenskabelige kandidater og kun nummer 18, når det kommer til at tiltrække udenlandske specialister.

- Det er bekymrende, at vi ikke er dygtige nok til at hverken uddanner eller tiltrække fremtidens talenter. Det vil gøre det svært også at være verdensmestre om fire eller otte år, fortsætter Lars Frelle-Petersen. 

Samtidig viser undersøgelsen, at Danmark blot er nummer 46 i verden, når det kommer til at få it-virksomheder på Børsen.

- Selv om én enkelt undersøgelse ikke nødvendigvis viser hele sandheden, så er der nok ingen tvivl om, at udfordringerne er reelle. Der er rigtig langt imellem, at danske virksomheder vokser sig store nok til at gå på Børsen. Det kræver et stærkere digitalt mindset og flere digitale talenter, hvis vi skal have vendt dén udvikling, og der håber vi, at blandt andet regeringens Disruptionråd kan være med til at pege på nogle løsninger. Vi har ikke råd til at lade være, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.  

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum