DI - Dansk Industri

DI: Danmark skal vise vejen for cirkulær økonomi

Del

Regeringens plan for cirkulær økonomi vil give danske virksomheder bedre mulighed for at udvikle løsninger, som bygger på genanvendelige ressourcer. Det er godt for miljøet, samfundsøkonomien og virksomhederne, mener Tine Roed, direktør i DI.

Vi bliver stadig flere mennesker i verden, der forbruger mere og mere, og det skaber et pres på jordens ressourcer og en øget belastning af miljøet.

Regeringen giver udviklingen et skub i den rigtige retning med strategien for cirkulær økonomi, mener Tine Roed.

- Nu får virksomhederne bedre rammer for en cirkulær omstilling, som gør det lettere for danske virksomheder at udvikle de løsninger, som vil blive efterspurgt over hele verden. I de kommende år vil der være en stigende efterspørgsel på løsninger, som fastholder produkter og materialer i et kredsløb, så vi undgår, at det bliver til affald, siger Tine Roed.

Stadig flere virksomheder ser forretningsmuligheder i cirkulære løsninger, hvor de genanvender ressourcerne i affaldet. Andre arbejder med at designe produkter, så de lettere kan repareres eller delene bruges igen. Og andre igen arbejder med forretningsmodeller, hvor man sælger en service i stedet for et fysisk produkt.

Regeringen tager nu fat på en række helt centrale områder. Hvis den cirkulære omstilling for alvor skal skubbes i gang, og flere virksomheder skal med, er der brug for lige vilkår på markedet for affald og genanvendte materialer, mener Tine Roed.

- Det er vigtigt, at gøre de mange kommunale indsamlingssystemer mere ensartede, så det er godt, at regeringen sætter ind der. Det vil nemlig betyde større, ensartede mængder af affald, som virksomhederne kan genanvende i nye produkter, siger hun.

Regeringen vil skabe øget efterspørgsel efter cirkulære løsninger gennem grønne, offentlige indkøb og udvikling af cirkulære standarder. I DI arbejder vi for, at danske virksomheder skal være blandt de mest ressourceeffektive i verden. Derfor er det positivt, at regeringen vil udbrede virksomhedernes kendskab til cirkulære forretningsmodeller og forbedre mulighederne for finansiering. Det gælder ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder.

En af de helt store knaster, som ikke bliver løst med strategien, er en reorganisering af affaldssektoren, så virksomhederne får bedre adgang til ressourcerne i affaldet.

- Regeringen bør hurtigst muligt tage fat på forhandlingerne af forsyningsstrategien. Så længe der er usikkerhed om spillereglerne i affaldssektoren, er der ingen virksomheder, der tør investere i nye affaldsløsninger, siger Tine Roed.

Følg os på:

    

Kontakter

Direktør i DI Tine Roed kan træffes gennem pressekoordinator Claus Kaae-Nielsen på 23326829 eller clkn@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Stor messe hjælper internationale medarbejdere med at finde bolig12.11.2018 07:00pressemeddelelse

Danske virksomheder kan ikke undvære udenlandske talenter, og stadig flere internationale højtuddannede tager springet og flytter til Danmark. Men de har problemer med at finde et sted at bo – i hvert fald et, som de kan betale. Derfor inviterer Dansk Industri og International House nye internationale borgere til messen Housing Fair, der hvert år er et stort tilløbsstykke for internationale talenter. Housing Fair finder sted d. 14. november 2018.

Er blockchain klar til erhvervslivet?9.11.2018 13:12Presseinvitation

Det nye internet er det blevet kaldt. Blockchain er sidste ny skrig i den teknologiske udvikling, som ventes at få stor betydning for samfundet og for erhvervslivet. Blockchain kan blandt andet bruges til at forhindre kopiering og forfalskninger. Blockchain er mere end hype. Men er teknologien klar til brug i erhvervslivet – og er erhvervslivet klar? Det er nogle af de spørgsmål, som DI Digital og Nordic Blockchain Association fokuserer på nu.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum