
DI Byggeri: Faxe Kommune er mester i at give byggetilladelser på Sjælland og øerne
21.3.2022 05:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Hvis du skal lave en tilbygning eller bygge nyt, så skal du væbne dig med tålmodighed, hvis du fx bor i Kalundborg Kommune, for her tager det i gennemsnit 86 dage at få behandlet din byggesag. Bor du i Odsherred eller Roskilde kommuner er sagsbehandlingstiden 74 dage, hvorimod du i Næstved Kommune kun behøver at vente 30 dage og 32 dage i Ringsted Kommune. Det viser en ny analyse fra DI Byggeri.
- En effektiv byggesagsbehandling har utrolig stor betydning, ikke kun for håndværkeren, men også for kunderne, der jo både kan være almindelige borgere med mindre tilbygninger eller virksomheder, der gerne vil udvide deres produktion, siger Jesper Toftebjerg Andersen, formand for DI Byggeri Sjælland/Lolland-Falster.
Ventetiderne er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Det er helt afgørende, at kommunerne tilbyder en nem og hurtigt byggesagsbehandling, ellers risikerer lokalsamfundene at gå glip vækstpotentialerne og skabelsen af nye arbejdspladser og dermed også at fremstå attraktivt i forhold til nye tilflyttere, siger Jesper Toftebjerg Andersen.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster er forbedret fra 72 dage i 2020 til 54 dage i 2021. Stort set alle regionens kommuner har dermed forkortet sagsbehandlingstiderne, hvilket er flot i betragtning af, at antallet af byggesager i samme periode har været stigende.
- Nu gælder det for vores kommuner om, at fortsætte den positive udvikling og fastholde fokus på en smidig og effektiv byggesagsbehandling. Landets øvrige kommuner, på nær Hovedstadsområdet, har betydeligt kortere byggesagsbehandlingstider, og derfor en kraftig opfordring til kommunerne i vores region om at holde et højt ambitionsniveau, siger Jesper Toftebjerg Andersen, formand DI byggeri Sjælland/Lolland-Falster.
Vallensbæk og Odder er de to kommuner i Danmark, der er hurtigst til at sagsbehandle byggesager med en gennemsnitlig ventetid på seks dage. København har med en gennemsnitlig ventetid på 158 dage den længste ventetid i hele landet.
Kontakter
Jesper Toftebjerg Andersen, formand for DI Byggeri Sjælland/Lolland-Falster, telefon 4021 7565
Anders Hjorth Jensen, regional konsulent for DI Byggeri, telefon 2713 4989
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.