DI ansætter direktør for HR & Organisationsudvikling
4.6.2020 13:10:39 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Vi skal i DI konstant være i stand til at udvikle vores medarbejdere og vores organisation, så vi hver eneste dag er i stand til at skabe mest mulig værdi for medlemsvirksomhederne. Derfor er jeg glad for, at vi med Pernille nu har fundet den helt rigtige person til at drive vores indsats på den agenda, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI har for nylig gennemført en større organisationsændring, hvor HR & Organisationsudvikling er blevet etableret som et særskilt direktørområde, så både medarbejder- og organisationsudvikling får en endnu tydeligere forankring i DI’s øverste daglige ledelse.
- DI er intet uden medlemsvirksomhederne – og vi er intet uden de mange engagerede og kompetente medarbejdere, som hver dag knokler for at skabe værdi for virksomhederne. Vi har nogle af landets dygtigste eksperter og rådgivere på hver deres felt, og vi skal hele tiden formå at udvikle dem, tiltrække nye og få de mange kompetencer til at spille sammen i projekter. Og det har Pernille med sin omfattende erfaring fra netop det private erhvervsliv et stærkt udgangspunkt for at sikre, siger Lars Sandahl Sørensen.
Pernille Tang Raschke er 47 år og kommer til DI med 20 års erfaring inden for HR og ledelse fra forskellige brancher – senest som HR direktør i Harboes Bryggeri. Hendes uddannelsesmæssige baggrund består i en international HA fra Handelshøjskolen i Aarhus samt en bachelor- og kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet.
I de tidlige år af sit arbejdsliv bestred hun roller som intern og ekstern udviklingskonsulent i blandt andet DSB, TDC, PA Consulting og hos Charlotte Mandrup. Hun har været ansat 11 år i ALK, hvoraf hun de seneste 6 år havde globalt ansvar for HR, Intern Kommunikation og CSR.
- Det er en fantastisk spændende opgave at skulle stå i spidsen for organisationsudvikling i dét, der må siges at være Danmarks dygtigste og mest centrale organisation. Jeg glæder mig til at bidrage til et fortsat frugtbart samspil mellem DI’s medlemmer og medarbejdere, hvor virksomhederne får den bedste hjælp og rådgivning, samtidig med at DI’s medarbejdere dygtiggør sig og har blik for medlemmernes skiftende udfordringer. Det er i min optik denne tætte forbundethed, der gør DI stærk, siger Pernille Tang Raschke.
Pernille Tang Raschke starter formelt i DI 1. august 2020.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere information kontakt vicedirektør og pressechef i DI Per Geckler Møller 2949 4434.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Byggebranchens sårbarheder over for kriminalitet er nu kortlagt10.11.2026 08:31:13 CET | Pressemeddelelse
Ny national analyse afdækker de virkemidler og sårbarheder, som kriminelle aktører kan udnytte i og omkring bygge- og anlægsbranchen. Både virksomheder, fagbevægelse og myndigheder spiller en rolle i at få inddæmmet problemerne.
DI: Elbilerne var kun begyndelsen – Danmarks nøgleindustrier er Kinas næste mål9.11.2026 14:01:21 CET | Pressemeddelelse
Kinas seneste 5-årsplan har for noget tid siden udstukket landets næste industrisatsning. Og den udfordrer præcist mange af de områder, hvor danske virksomheder står allerstærkest - vind, energiteknologi, life science, IT og biosolutions. I forvejen er flere af Europas store industrier truet, eksempelvis bilindustrien, så Europa skal styrke indsatsen, lyder budskabet fra DI’s internationale direktør Sofie Carsten Nielsen på dagens Kina-konference i Dansk Industri.
Danmark samler erhvervsliv og myndigheder på COP31 midt i en global energikrise6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når FN’s klimakonference COP31 åbner i Antalya den 9. november, sker det med et bagtæppe af global energiusikkerhed. Alligevel, eller netop derfor, stiller Danmark med en bred delegation af virksomheder, investorer, myndigheder og organisationer. Målet er at vise, hvordan danske løsninger og offentligt-private samarbejder kan omsætte globale klimaambitioner til konkrete investeringer, projekter og reduktioner af drivhusgasudledninger.
Stort, nyt projekt sætter fokus på seniorers karrieremuligheder5.11.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer sammen med Ældre Sagen, Danica Pension, PensionDanmark, Carlsberg Danmark, Team Danmark og RUC projektet 'Sammen om senkarriere'. Målet er at få flere virksomheder og medarbejdere til at lægge en plan for den sidste del af arbejdslivet.
DI efter amerikansk midtvejsvalg: Danske virksomheder skal ikke forvente et kursskifte fra den ene dag til den anden4.11.2026 11:16:29 CET | Pressemeddelelse
Demokraterne står til at overtage flertallet i begge Kongressens kamre. Det ændrer den politiske magtbalance i USA, men danske virksomheder skal ikke regne med, at amerikansk handelspolitik eller toldsatser ændrer sig med et slag, lyder vurderingen fra DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

