DI: Aftalen fra Glasgow holder verden på klimasporet
13.11.2021 20:56:48 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

En række lande har i forbindelse med COP26 meldt ud, at de vil sætte tempoet op for den grønne omstilling. Markant er, at der i aftalen for første gang indgår et mål om at sænke verdens CO2-udledning med 45 procent i 2030 i forhold til 2010 (Danmarks 70 procents målsætning er i forhold til 1990 og derfor betydeligt mere ambitiøs). Også beslutningen om at opdatere landeplanerne årligt og ikke kun 5-årigt er et fremskridt.
- Der er kommet mange gode udmeldinger, som varsler konkret og hurtig handling, og som vi glæder os over, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI.
Med aftalen fra Glasgow er det stadig muligt at holde temperaturstigningen på mellem 1,5 og 2 grader. Men det kræver først og fremmest, at landene holder, hvad de har lovet i Glasgow. Dernæst skal en række lande øge ambitionerne. Og så har de velstillede lande stadig svært ved at leve op til løfterne om at finansiere klimatilpasning i de fattigere dele af verden.
- Det er godt, at vi næsten har fået rammerne om Paris-aftalen på plads, herunder også de mange gennemførselsbestemmelser i den såkaldte Paris Rulebook. Der skal flere penge på bordet fra de velstillede lande, men heldigvis viser flere institutionelle investorer - som ATP - vejen. Der er fortsat brug for at øge farten på den grønne omstilling. Vi har ikke ret lang tid, hvis vi skal holde temperaturstigningen på et acceptabelt niveau. Vi kan kun nå det, hvis regeringerne arbejder sammen med virksomhederne og finder praktiske løsninger, siger Anne Højer Simonsen.
- Selv i Europa er der lande, som ikke er kommet langt nok med at energieffektivisere husstande og virksomheder. Det er nemt, billigt og giver en hurtig klimagevinst. Det tager lidt længere tid at planlægge og investere i vedvarende energi, derfor skal der skrues op for tempoet.
I aftalen fra Glasgow bliver det for første gang slået fast, at fossile brændstoffer som eksempelvis kul skal udfases. Det kommer efter en række vigtige udmeldinger både før og under COP26.
Kina har meldt ud, at man ikke længere vil støtte opførslen af kulkraftværker uden for Kina. Og flere lande – herunder Danmark – har lovet økonomisk støtte til at udfase kulkraftværker i blandt andet Asien.
- Det er en af de lavest hængende frugter, når det gælder klimaet. Kulkraftværkerne forurener og udleder store mængder CO2, og vi har løsningerne, som kan erstatte dem. Derfor er det et vigtigt resultat af COP26, at det trods forsøg på at udvande teksten fremgår, at fossile brændsler som kul skal udfases. Den indsats bliver central og skal løbende følges op på, siger Anne Højer Simonsen.
Følg os på:
Kontakter
Presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 23326829
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Nordjysk Erhvervstopmøde 2026 drøfter landsdelens fremtidige vækst20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Nordjysk Erhvervstopmøde samler omkring 700 virksomhedsledere, politikere, forskere, uddannelsesledere og andre centrale beslutningstagere fra hele landsdelen. Topmødet er blevet et af Nordjyllands vigtigste mødesteder for dialog om erhvervsudvikling, vækst og fremtidige rammevilkår. På årets topmøde sættes der særligt fokus på, hvordan Nordjylland kan styrke sin konkurrencekraft og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser i de kommende år.
DI: Et stærkt forsvar kræver en stærk forsvarsindustri19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Europa står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Derfor er der brug for et stærkere forsvar, men også for en stærkere forsvarsindustri, der kan udvikle teknologi, levere kapaciteter og understøtte Forsvaret. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem Forsvaret og danske virksomheder, lyder budskabet fra DI Forsvar og Sikkerhed forud for DALO Industry Days.
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

