DI: Aftale om overskudsvarme er en kæmpe gevinst for klimaet
12.9.2021 07:15:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- I fremtidens klimavenlige samfund er det bydende nødvendigt, at vi udnytter energien så effektivt som muligt. Og det her er energieffektivisering, så det basker. Vi sender den varme, som virksomhederne alligevel ikke kan bruge til noget, ud i fjernvarmenettet, hvor den kan gøre nytte, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
En stribe afgifter og uhensigtsmæssige regler har spændt ben for, at overskudsvarmen fra virksomhederne hidtil har kunne udnyttes fuldt ud. Varmen er i stedet gået til spilde.
Men med dagens aftale skal der ikke længere betales afgifter, hvis der er indgået en energieffektiviseringsaftale (tidligere kaldet certificeringsordningen). Det betyder, at det bliver rentabelt at udnytte langt mere af virksomhedernes overskudsvarme.
- Det er et eksempel på det, vi er så gode til i Danmark. Vi får systemerne til at arbejde sammen, og udnytter hinandens styrker. I dette tilfælde er det til gavn for både klimaet og vores velstand, fordi vi spilder mindre energi, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI har tidligere anslået, at yderligere op mod 128.000 enfamiliehuse kan blive opvarmet af overskudsvarme gennem fjernvarmenettet. Dermed skal der bruges mindre energi fra andre kilder som kul eller biomasse.
- Det er en kæmpe gevinst for klimaet, og det viser vejen til fremtidens grønne samfund, hvor produktionen af energi og forbruget er koblet sammen på en helt anden måde end i dag. På den måde får vi endnu flere grønne eksempler, som vi kan vise frem til resten af verden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Med aftalen slutter et årelangt sværdslag i dansk politik om udnyttelsen af overskudsvarme, hvor DI har arbejdet for at sikre, at overskudsvarmen bliver udnyttet i stedet for at gå til spilde.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver i DI Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI advarer efter hackerangreb: Danske butikker bør sikre køleanlæg med det samme2.11.2026 13:43:44 CET | Pressemeddelelse
Efter angreb på køle- og frostanlæg i flere europæiske lande opfordrer DI danske kølefirmaer og butikker til straks at lukke for internetadgangen til anlæggenes styringer.
DI styrker arbejde med politik og reformer30.10.2026 13:30:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri vil øge sammenhængen mellem virksomhedernes perspektiver, samfundet og de politiske processer. Tidligere særlig rådgiver Jakob Ullegård kommer i spidsen for enheden Økonomi og Reformer, og der oprettes to andre enheder med fokus på bl.a. bøvl og byrder samt grøn omstilling.
DI lancerer plan for dansk totalberedskab: Danmark skal kunne fungere under kriser og angreb29.10.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sat en klar ambition om at etablere et dansk totalberedskab. Nu fremlægger landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) et konkret politisk udspil til, hvordan ambitionen kan omsættes til virkelighed. DI ønsker bl.a. klare mål for samfundets robusthed og etablering af et informationsberedskab som værn mod misinformation.
DI roser regeringens planer om ny sikkerhedsorganisation med erhvervslivet29.10.2026 11:40:09 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil etablere et langt stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og myndighederne om sikkerheden i det danske samfund. Det kom frem, da ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, i dag præsenterede planerne om at etablere Erhvervslivets Samfundssikkerhedsorganisation på DI’s Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed. Planerne får en særdeles positiv modtagelse i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).
DI: Stort flertal af virksomhederne vil hjælpe i kriser28.10.2026 17:03:38 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er klar til at tage ansvar for samfundssikkerheden. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 81 procent af virksomhederne gerne vil bidrage til en fælles beredskabsindsats ved kriser som stormflod, forsyningssvigt eller sabotage. Men samtidig ved hele 64 procent af virksomhederne ikke hvem de skal kontakte for at hjælpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

