DI Handel

DI: 25 millioner kroner kan booste SMV'erne

Del
De små og mellemstore virksomheder kan fra i dag få del i 25 millioner kroner til nye projekter om digitalisering og e-handel.

De mange penge kommer fra Regeringens program SMV:Digital, som åbner kassen fra i dag. Pengene skal give danske SMV’ere et digitalt løft.

-  Det er en helt unik chance for at få sat skub i den digitale udvikling, og det er der hårdt brug for i de små og mellemstore virksomheder i Danmark. SMV’er kan søge om penge til rådgivning om bl.a. e-handel, og vi ved, at det er det, der skal til, siger branchedirektør Annette Falberg, DI Handel, som er Dansk Industris branchefællesskab for handelsvirksomheder.

DI Handel gennemførte sidste år et pilotprojekt om den form for rådgivning, og erfaringerne her fra er, at det kan booste udviklingen hos SMV og få gang i e-handlen. Hver enkelt virksomhed kan i SMV:Digital søge om hjælp til at købe privat rådgivning om digitalisering, e-handel og e-eksport for op til 100.000 kr.

- Danske virksomheder eksporterer mindre via nettet end virksomhederne i mange andre EU-lande. Og danske SMV’er er mindre digitale end de større virksomheder. Mange af dem har brug for en hjælpende hånd. Derfor er vi glade for initiativet fra regeringen. Virksomhedernes kunder ude i verden forventer mere effektivitet, højere service og at de nemt kan købe varerne på nettet, siger Annette Falberg.

Der er store gevinster at hente for danske virksomheder ved at sælge deres varer via nettet. En analyse fra DI Handel viser, at virksomheder, der digitaliserer, har e-handel og eksport i gennemsnit tjener tre gange mere pr. medarbejder.

- Derfor opfordrer vi kraftigt SMV'erne til at sende en ansøgning afsted til SMV:Digital. Der er intet at betænke sig på, siger Annette Falberg.

Om puljen:

·Der er i alt 24,6 mio. kr. i puljen, hvilket giver adgang for knap 250 virksomheder, hvoraf 12,7 mio. kr. er øremærket til privat rådgivning om digital omstilling eller automatisering og 11,9 mio. kr. er øremærket til privat rådgivning om e-handel. Puljen udmøntes først-til-mølle og lukker igen den 10. juni, medmindre puljen er opbrugt forinden.

·Tilskudspuljen er målrettet små- og mellemstore virksomheder i størrelsen 5-249 ansatte, som har brug for hjælp til at igangsætte eller komme skridtet videre med digital omstilling af deres virksomhed.

·Efter sommerferien kommer endnu en runde, hvor der igen bliver åbnet op for vouchers på 100.000 kr. sammen med mindre forløb og vouchers på 25.000 kr.

·Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for SMV:Digital, mens Erhvervshus Midtjylland er den daglige operatør på programmet.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail: boh@di.dk

Billeder

Links

Information om DI Handel

DI Handel



Følg pressemeddelelser fra DI Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Handel

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye