Sparta Atletik og Løb

DHL Stafetten København sætter åbningsrekord

Del
Kun 14 dage efter åbningen på tilmeldingen til DHL Stafetten København 2023 er 65.000 startnumre revet væk, hvilket svarer til halvdelen af det samlede deltagerantal.
DHL Stafetten Kbh løber af stablen fra 28. aug - 1. sep.
DHL Stafetten Kbh løber af stablen fra 28. aug - 1. sep.

DHL Stafetten Kbh har etableret sig som et værdifuldt personalegode, der skal være med til at styrke fællesskabet og skabe en bedre arbejdsplads – helt på linje med årets julefrokost og uddannelsestilbud i organisationen.

”Vi har aldrig tidligere oplevet så flot en start på salget. DHL Stafetten er blevet en værdifuld del af det udvalg af personalegoder, som en virksomhed tilbyder sine ansatte. Det sikrer god trivsel blandt medarbejderne og positionerer virksomheden som en sund og attraktiv arbejdsplads,” udtaler den administrerende direktør for arrangørerne, Dorte Vibjerg, og uddyber:

”Fortsætter den flotte tilmelding, så ser vi ind i, at vi må melde udsolgt for flere af dagene, inden vi når sommerferien. Dét har vi ikke prøvet før.”

Vækst på alle parametre

Årsagerne til den flotte start skal blandt andet findes i, at mange virksomheder vækster mellem 10-20 procent i deltagerantallet i forhold til tidligere år. Samtidig sprænger walk-distancen alle rammer, og forventningerne fra arrangørernes side i år er, at 50.000 deltagere vælger at gå 5km sammen med kollegaerne.

”Vi ser en generel tendens i Sparta, at gåturene er blevet en meget populær motionsform. Men den afgørende grund til, at gåturen er så populær til DHL Stafetten skal nok findes i, at deltagerne har mulighed for at gå de 5km i fællesskab med kollegaerne. Vi gør også meget ud af, det bliver en underholdende tur med mulighed pitstop undervejs,” siger Dorte Vibjerg.

Fakta om DHL Stafetten Kbh

DHL Stafetten Kbh har eksisteret siden 1981 og arrangeres af Sparta Atletik & Løb, som er en non-profit forening.

Arrangementet afvikles som en firmastafet over 5 dage i Fælledparken i uge 35, hvor man kan løbe eller gå 5km.

95 pct. af de deltagende hold er virksomhedshold men foreninger, familier og organisationer deltager også.

Overskuddet fra DHL Stafetten Kbh går til Spartas arbejde med at styrke idrætten og idrætsforeningerne i København.

Nøgleord

Billeder

DHL Stafetten Kbh løber af stablen fra 28. aug - 1. sep.
DHL Stafetten Kbh løber af stablen fra 28. aug - 1. sep.
Download
Walk-distancen vokser eksplosivt, og distancen ser ud til at slå rekord i år.
Walk-distancen vokser eksplosivt, og distancen ser ud til at slå rekord i år.
Download
Med 65.000 deltagere tilmeldte har DHL Stafetten Kbh haft den bedste åbning hidtil
Med 65.000 deltagere tilmeldte har DHL Stafetten Kbh haft den bedste åbning hidtil
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb henter markant international profil ind fra udlandet19.1.2023 11:59:00 CET | Pressemeddelelse

Fra en absolut toppost i den internationale atletikverden vender tidligere direktør i Dansk Atletik, Jakob Larsen, tilbage til Danmark, hvor han har takket ja til en ny stilling som udviklings- og kommunikationschef i Sparta Atletik og Løb. Ansættelsen er et stærkt og retningssættende signal fra Danmarks førende atletik- og løbeklub og en af Europas mest toneangivende sportsarrangører.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum