DGI

DGI og Inge Precht vinder retssag om efterløn og frivilligt arbejde

Del
Landsretten har givet 64-årige Inge Precht lov til igen at være frivillig ulønnet instruktør, uden at hun bliver trukket i efterløn.

Der er stor glæde i DGI og hos 64-årige Inge Precht. Nu har både Vestre Landsret og et flertal i folketinget sagt god for, at hun igen kan udføre frivilligt ulønnet arbejde som instruktør i Sunds Forenings Fitness ved Herning.

Vestre Landsret afsagde den 2. februar dom i sagen, som DGI har anlagt mod Ankestyrelsen på vegne af Inge Precht.

Og Landsretten gav DGI medhold – det var ikke i orden at Inge Prechts A-kasse ville trække hende i efterløn, fordi hun var frivillig fitnessinstruktør.

”Vi er rigtig glade for dommen, som slår fast, at der ikke skal være problemer for de efterlønnere og dagpengemodtagere, der ønsker at være frivillige ulønnede instruktører. Det er vigtigt, at alle har ret til og mulighed for at være frivillige i idrætsforeningerne,” siger DGI’s næstformand Charlotte Bach Thomassen.

Inge Precht: Sikke en dejlig fødselsdagsgave

I dommen lægger landsretten vægt på, at Sunds Forenings Fitness er en forening på lige fod med andre idrætsforeninger, og at der derfor også skal gælde samme regler for instruktører der, som der gør i andre foreninger.

Dommen faldt på Inge Prechts 64 års fødselsdag.

”Sikke en dejlig fødselsdagsgave. Det er så godt, at dommen falder ud til min og DGI’s fordel. Det her har ikke kun været min kamp, men på vegne af alle frivillige. Men jeg undrer mig over, at jeg sammen med DGI har skullet kæmpe i næsten to år, for at jeg kunne få lov til at være instruktør,” siger Inge Precht.

Lovændring har overhalet retssagerne

Inge Prechts sag har fået massiv omtale i medierne, siden Ankestyrelsen i oktober 2016 afgjorde, at hun ville blive trukket i efterløn, hvis hun var frivillig ulønnet instruktør i Sunds Forenings Fitness ved Herning.

DGI lagde sag an mod Ankestyrelsen, men tabte i juli 2017 sagen ved byretten i Herning. En dom, der blev anket på stedet. 

Mellem retssagerne er domstolene blevet overhalet inden om af politikerne.

I december 2017 vedtog et flertal i folketinget en lovændring, der gør det nemmere for folk på dagpenge og efterløn at være frivillige.

DGI valgte at fastholde anken til Landsretten trods lovændringen, fordi det var vigtigt at få slået fast, hvad der forstås ved en frivillig forening og et almennyttigt formål.

Stor glæde over lovændringen

Efter Inge Prechts sag kom frem, oplevede mindst 8 efterlønnere, at deres A-kasser ville trække dem i efterløn, hvis de udførte frivilligt ulønnet arbejde i en idrætsforening.

Sagerne skabte utryghed hos flere efterlønnere og i flere idrætsforeninger.

Derfor udtrykte DGI og DIF stor glæde over lovændringen, som trådte i kraft 1. januar 2018. Charlotte Bach Thomassen er fortsat meget positiv over, at politikerne lyttede til foreningslivets udfordringer.

”Med lovændringen og dommen har vi fået løst de udfordringer, efterlønnere og foreninger oplevede. Og fremover vil vi vil følge nøje med i, hvordan A-kasser og jobcentre fortolker reglerne,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om DGI

DGI
DGI
Vingsted Skovvej 1
7182 Bredsten

79 40 40 40https://www.dgi.dk/

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,5 millioner medlem­mer. Vi hjælper vores flere end 6.300 foreninger og 100.000 frivillige med at gøre en forskel. For samfundet. For idrætten. For dig.

Følg pressemeddelelser fra DGI

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DGI

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye