DGI Landsstævne påvirker trafikken i Svendborg

Danmarks absolut største idrætsfestival DGI Landsstævne bliver i år afholdt fra torsdag den 30. juni til og med den 3. juli i Svendborg på Fyn.
Det bliver en festlig begivenhed, som nu igen samler tusindvis af glade idrætsudøvere efter flere år med coronanedlukninger.
Den første weekend i juli måned er ganske speciel i år, da de tre første etaper af Tour de France helt ekstraordinært bliver afholdt i Danmark, og det vil have stor indflydelse på afviklingen af trafikken i store dele af landet.
Afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup, Vejdirektoratet, siger:
”Der er slet ingen tvivl om, at der kommer til at være et massivt pres på vejene i dagene før, under og efter Tour de France, så det vil være rigtigt smart, hvis man holder godt øje med trafikken lige nu på trafikinfo.dk. og så skal man huske ikke bare det gode humør, men også de gode vaner i trafikken.”
Hos DGI Landsstævne ser man meget frem til at kunne samle de tusindvis af idrætsudøvere.
Projektleder Mikkel Harritslev, Svendborg Kommunes Landsstævnesekretariat, siger:
”Vi glæder os rigtig meget til at samle så mange mennesker til idræt, fællesskab og festlige øjeblikke. Vi håber, at de gener, arrangementet kan give for trafikken på Fyn, bliver opvejet af de gode oplevelser, som deltagere og gæster kan rejse hjem med efter fire fantastiske dage i Svendborg.”
I dagene, hvor Landsstævnet finder sted, skal deltagere, tilskuere og øvrige trafikanter i området forberede sig på forskellige trafikale udfordringer i form af eksempelvis omkørsler og forlænget rejsetid på vejene i og omkring Svendborg.
Det er desuden værd at bemærke, at motorvejen E20 bliver spærret ved Nyborg V. på Fyn og Slagelse V. på Sjælland lørdag den 2. juli kl. 12.30. Det sker for at sikre, at de sidste biler kan nå over Storebælt, inden broen lukker helt i perioden fra kl. 13.00 til 18.00.
Travl rejseweekend
Den første weekend i juli byder på nogle af årets mest travle rejsedage, og det kan naturligvis også få betydning for deltagere, tilskuere og gæster til DGI Landsstævne.
Alle trafikanter skal derfor regne med ekstra rejsetid i forbindelse med landsstævnet, og der er en klar opfordring til at følge disse råd:
For deltagere til DGI Landsstævne:
Forvent forlænget rejsetid - kør hjemmefra i god tid.
Der er risiko for tæt trafik og forlænget rejsetid på rute 9 Svendborgmotorvejen i begge retninger omkring Svendborg og på rute 44 Fåborgvej.
Der vil være lokale spærringer i Svendborg. Tjek trafikinformationen på trafikinfo.dk og følg omkørselsskilte.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
Overvej samkørsel eller benyt kollektiv trafik.
For gæster til DGI Landsstævne:
Forvent forlænget rejsetid - kør hjemmefra i god tid.
Der er risiko for tæt trafik og forlænget rejsetid på rute 9 Svendborgmotorvejen i begge retninger omkring Svendborg og på rute 44 Fåborgvej.
Der vil være lokale spærringer i Svendborg. Tjek trafikinformationen på trafikinfo.dk og følg omkørselsskilte.
Forvent ekstra rejsetid lørdag den 2. juli - især hvis du kommer fra Sjælland. Storebæltsbroen er lukket for al biltrafik i begge retninger fra kl. 13.00 til 18.00, mens cykelrytterne krydser Storebælt.
Vær opmærksom på, at motorvejene, der fører til broen, bliver spærret allerede fra kl. 12.30 ved Nyborg V. og Slagelse V. Vejdirektoratet anbefaler, at man helt undlader at køre over Storebæltsbroen lørdag den 2. juli. Læs mere om spærrede veje og tidsrum på trafikinfo.dk.
Kommer man øst fra, kan man - for at undgå Storebæltsbroen - overveje at benytte Langelandslinjen fra Tårs til Spodsbjerg som alternativ rute lørdag den 2. juli.
Overvej at tage toget lørdag den 2. juli. Togtrafikken bliver ikke berørt af den midlertidige lukning af Storebæltsbroen. DSB sætter længere togsæt ind og opfordrer kunder til at booke pladsbillet og rejse i god tid.
Man kan slå GPS’en fra, når man kommer til de gule skilte, der viser hen til Landsstævnets parkering tæt på stævnecentrum. Herfra kan man tage en shuttlebus til de øvrige Landsstævne-zoner.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
Overvej samkørsel eller benyt kollektiv trafik.
Læs mere om parkering under Landsstævnet
For øvrige trafikanter:
Forvent forlænget rejsetid - kør hjemmefra i god tid.
Forvent ekstra rejsetid på rute 9 Svendborgmotorvejen i begge retninger omkring Svendborg og på rute 44 Fåborgvej under hele Landsstævnet.
Der vil være lokale spærringer i Svendborg. Tjek trafikinformationen på trafikinfo.dk og følg omkørselsskilte.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For rejsende med kollektiv trafik:
Der vil være omlægninger af flere busruter i Svendborg Kommune. Tjek Rejseplanen.
På åbningsdagen torsdag den 30. juni bliver der indsat togbusser under den store åbningsparade i tidsrummet fra kl. 17.00 til 20.00. Togbusruten går fra Stenstrup St. til Svendborg St., da Svendborg Vest er lukket under paraden. Tjek Rejseplanen.
Togtrafikken over Storebælt bliver ikke berørt af lukningen af Storebæltsbroen lørdag den 2. juli i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 18.00. DSB sætter længere togsæt ind og opfordrer kunder til at booke pladsbillet og rejse i god tid.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Søren Carlsen KjemtrupAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 24sckj@vd.dkMikkel HarritslevProjektlederSvendborg Kommunes Landsstævnesekretariat
Tlf:61 61 33 32Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel vest om Viborg18.12.2025 13:57:10 CET | Pressemeddelelse
Efter Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Midtjyske Motorvej inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om den kommende strækning fra Klode Mølle til Løvel vest om Viborg torsdag den 29. januar 2026 klokken 13 og 17.
Sjældent specialkøretøj indtager Limfjorden18.12.2025 10:22:38 CET | Pressemeddelelse
Et helt særligt køretøj bliver i starten af 2026 taget i brug i Limfjorden. Vejdirektoratet gennemfører geotekniske undersøgelser på lavt vand med hjælp fra en avanceret amfibieboremaskine – et stykke specialudstyr, der kun findes ganske få af i verden.
Slutspurt på den nye Storstrømsbro18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro ser færdig ud. Men der udestår endnu nogle væsentlige færdiggørelsesarbejder, inden broen kan åbne for trafik. Broen forventes ibrugtaget i februar 2026.
Midtjylland får et markant ladeboost18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan elbilister i Midtjylland se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner seks nye ladeparker ved rastepladserne Ejer Bavnehøj, Blankhøj/Pedersminde og Gudenå – alle placeret langs motorvejen, så elbilisterne slipper for besværlige omveje.
Stærkt løft til elbilister i Syd- og Sønderjylland18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 får både pendlere, turister og grænserejsende markant bedre muligheder for hurtig opladning – direkte ved motorvejen. Vejdirektoratet sætter strøm til otte nye ladeparker ved rastepladserne Frøslev, Ustrup, Harte og Skærup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

