DGI henter ny administrerende direktør i Skatteministeriet
5.5.2020 11:17:06 CEST | DGI | Pressemeddelelse

Det er en af de helt tunge poster i dansk idræt, som til sommer får en ny administrerende direktør med solide ledelseserfaringer i at få lokale, regionale og nationale perspektiver til at spille sammen.
52-årige Jens Otto Størup tiltræder 1. juli som administrerende direktør i DGI, der har landskontor i Vingsted ved Vejle. DGI’s tæt på 650 medarbejdere arbejder med det klare mål at gøre flere danskere aktive, helst i en idrætsforening. Og historisk mange danskere er medlem af en idrætsforening. Det viser de medlemstal for 2019, som DGI netop har offentliggjort.
DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen siger:
”Jeg er stolt over, at Jens Otto Størup har valgt DGI til. Han er den helt rigtige til at stå i spidsen for et endnu tættere samarbejde mellem DGI’s landskontor og vores 14 landsdelsforeninger med det formål at styrke idrættens og foreningslivets rolle i samfundet. Samtidig har Jens Otto Størup gedigen ledelseserfaring fra flere organisationer, hvor lokale, regionale og nationale perspektiver på potentialer og udfordringer skal spille sammen. Jeg er sikker på, at hans erfaringer vil vise sig værdifulde i idrættens verden.”
DGI’s kommende administrerende direktør Jens Otto Størup siger:
”Jeg glæder mig til at arbejde for en rigtig god sag, blive en del af DGI´s organisation, møde nye kollegaer og møde de mange frivillige kræfter. Idræt har altid været en vigtig del af mit liv. Jeg har set, hvordan foreninger bygger bro og binder os sammen som samfund på tværs af land og by og på tværs af generationer. De værdier vil jeg bruge mine erfaringer til at arbejde for.”
Jens Otto Størup kommer til DGI i en tid, hvor DGI er i gang med en række organisationsændringer, der skal sikre fortsat høj kvalitet og fokuseret udvikling i idrætten og endnu et tættere samarbejde med idrætsforeningerne.
DGI vil samtidig fortsat være en stærk og attraktiv partner i samarbejdet med kommuner, erhvervsliv, organisationer og fonde. Ikke mindst i forhold til den ambitiøse vision i Bevæg dig for livet-samarbejdet med Danmarks Idrætsforbund.
DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen slår fast, at idræt betyder meget for millioner af danskere:
”Det kan vi også se nu, hvor corona-krisen har lukket stort set alt liv i idrætsforeningerne ned, og hvor det er tydeligt for alle, hvor meget vi savner de aktive fællesskaber. Jens Otto Størup bliver en vigtig drivkraft i fortsat at sikre folkelig bred opbakning til, at idrætsforeningerne også i fremtiden er en vigtig del af Danmarks DNA,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Om Jens Otto Størup
Jens Otto Størup kommer fra en stilling som direktør i Motorstyrelsen under Skatteministeriet. Motorstyrelsen var en af de syv styrelser, der i 2018 erstattede SKAT. Hovedsædet blev placeret i Aalborg, og Jens Otto Størup har stået i spidsen for opbygningen af styrelsen, fra han som første mand mødte ind på kontoret, til Motorstyrelsen i dag beskæftiger omkring 375 medarbejdere.
Fra 2011-2017 var Jens Otto Størup administrerende direktør i Nordjyllands Trafikselskab. Her dukkede ham også hyppigt op i både politiske og mediemæssige sammenhænge, da han i 2006-2011 var administrerende direktør i Nordsøen Oceanarium & Forskerpark i Hirtshals. På sit CV kan Jens Otto Størup også skrive områdedirektør i KMD og administrationschef i Lederne.
Han er uddannet økonom fra Aalborg Universitet og har bl.a. suppleret med en bestyrelsesuddannelse og en MBA. Han er desuden bestyrelsesmedlem i Tryghedsgruppen og Forenet Kredit.
Privat bor Jens Otto Størup i Hjørring med sin kone Anette og den yngste af parrets tre børn.
Favoritidrætten er cykling, gerne mountainbike i de nordjyske klitplantager. Han har også cyklet med Team Hjørring til Paris.
Jens Otto Størup tiltræder 1. juli og afløser dermed Troels Rasmussen, der har været konstitueret i stillingen siden december 2019, hvor Søren Brixen fratrådte som administrerende direktør i DGI.
Kontakter
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, tlf. 3028 3295.
Jens Otto Størup, tlf. 5373 3300.
Billeder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har 1,7 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Merete Scheelsbeck fra Lejre er valgt til DGI’s hovedbestyrelse7.11.2026 17:46:14 CET | Pressemeddelelse
40-årige Merete Scheelsbeck blev på DGI’s årsmøde i Aarhus valgt til hovedbestyrelsen med 121 stemmer. Det gjorde hende til den mest populære kandidat i et stærkt felt, hvor hele 14 profiler stillede deres kandidatur til rådighed.
DGI har valgt ny formand: Christian Budde skal stå i spidsen for 1,99 millioner medlemmer7.11.2026 16:03:41 CET | Pressemeddelelse
Den 44-årige aarhusianer Christian Budde er netop blevet valgt som DGI's landsformand.
Nyt landsdækkende partnerskab skal bringe aktive fællesskaber helt tæt på hoveddøren i de almene boligområder16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerhuse, grønne områder og multibanerne i baggårdene skal danne rammen om nye aktiviteter i et landsdækkende partnerskab mellem DGI og BL – Danmarks Almene Boliger. Ambitionen er at lave aktiviteter så tæt på beboernes hverdag, at det bliver enkelt og naturligt at være med.
Ny undersøgelse viser, at hvert fjerde skolebarn ikke går til en fritidsaktivitet7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert fjerde skolebarn i Danmark går ikke til en organiseret fritidsaktivitet. Det viser en ny måling: ’Fritidsbarometeret’, som Epinion har lavet for DGI. Kulturminister Zenia Stampe siger, at der skal sættes en stopper for, at så mange børn står uden for fællesskaberne.
DGI’s hovedbestyrelse indstiller Christian Budde som kandidat til posten som landsformand25.9.2026 21:23:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er den tidligere rådmand i Aarhus Christian Budde, DGI’s hovedbestyrelse indstiller som kandidat til posten som landsformand. Valget finder sted på årsmødet lørdag den 7. november 2026. Her skal DGI’s delegerede vælge en ny landsformand som afløser for Charlotte Bach Thomassen, der stopper efter otte år. Næstformand i DGI, Mogens Kirkeby, fremhæver Christian Buddes politiske profil, brede samfundsengagement og evne til at formidle foreningslivets betydning. ”Først og fremmest er jeg glad for, at Christian Budde har sagt ja til at stille op. Han har et stærkt kendskab til samfundet og politik, både nationalt og lokalt, og det er en stor styrke i arbejdet med at sikre de bedste rammer for foreningslivet og videreudvikle DGI som samfundsaktør. Christian Budde vil blive en stærk stemme for foreningerne og DGI’s medlemmer,” siger Mogens Kirkeby. Christian Budde siger om sit kandidatur, at han vil arbejde for, at DGI bliver en vigtig del af løsningen på store samfundsudfordringer. ”DGI’s
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
