DGI

DGI henter event- og partnerskabschef i Århus Håndbold

Del
DGI har ansat Jan Nielsen som event- og partnerskabschef. Han trækker solid erfaring og stærke resultater med sig fra direktørjobbet i Århus Håndbold.

Jan Nielsen, der siden 2014 har været direktør i Århus Håndbold, er ansat som event- og partnerskabschef i DGI, der er Danmarks næststørste idrætsorganisation med 6300 foreninger og 1,5 millioner medlemmer.

Jan Nielsens skal opkvalificere det kommercielle arbejde i DGI indenfor 3 områder: Indgåelse og aktivering af nationale partnerskaber, kommerciel udvikling af større events i forhold til deltagere, tilskuere og kommercielle partner, og som det tredje område skal han uddanne og udvikle DGI´s konsulenter, så de bliver endnu stærkere i rådgivningen af idrætsforeninger og foreningernes arbejde med lokale partnerskaber.

”Jeg glæder mig til at blive en del af en stor og visionær organisation, som jeg kender rigtig godt. Jeg har tidligere arbejdet sammen med DGI som konsulent på det kommercielle område, og derudover har jeg deltaget aktivt i landsstævnet siden 1994. DGI’s mål og værdier stemmer godt overens med mine, og jeg ser frem til at bidrage med mine kommercielle erfaringer, udvikle videre på DGI’s gode platform og produkter,” siger Jan Nielsen.

Event- og partnerskabschefen skal også understøtte udviklingen af Danmarks største breddeidrætsevent DGI Landsstævne, som næste gang afvikles i 2021 i Svendborg. 

Danmarksmester i samspillet mellem foreningsliv og det kommercielle

DGI’s administrerende direktør Søren Brixen glæder sig til samarbejdet med Jan Nielsen:

”I mine øjne er Jan Nielsen Danmarksmester i at skabe merværdi i samspillet mellem idrætten og kommercielle aktører. Jan har i sin tid i Århus Håndbold været med til at øge antallet af samarbejdspartnere markant og flyttet Århus Håndbold op i top 2 i Danmark rent tilskuermæssigt, til trods for svingende sportslige præstationer. Disse resultater er vel at mærke opnået gennem et tæt samarbejde med lokale håndboldforeninger,” siger Søren Brixen og fortsætter:

”Jeg er sikker på, at Jan er den rigtige mand til at skabe et endnu stærkere set-up for DGI´s partner- og eventarbejde og derved løfte motions- og breddeidrætten endnu et niveau, når det handler om kommercielle partnerskaber nationalt i idrættens verden,” siger Søren Brixen.

Fra professionel håndboldspiller til direktør

Siden 2014 har Jan Nielsen været en markant direktør i Århus Håndbold, hvor han bl.a. har stået for salg og forhandling med større kunder, samarbejde med kultur- og uddannelsesinstitutioner samt udvikling af koncepter, produkter og tilskueroplevelser. Og fra sæson 2013/14 til sæson 15/16 steg tilskuertallet til Århus Håndbolds kampe fra et gennemsnit på 1650 tilskuere til 2850. Også omsætningen og antallet af deltagere i VIP-arrangementer steg markant, mens Jan Nielsen har været direktør.

Fra 1992 til 2014 var Jan Nielsen professionel håndboldspiller i en række danske ligaklubber. Han holder stadig målmandskurser og foredrag for både elite- og breddeklubber bl.a. om at udnytte de kommercielle muligheder i idrætten.

I 2008 stiftede Jan Nielsen desuden rådgivningsvirksomheden Business in Sport med 2 andre partnere, hvor han sideløbende med håndbolden har arbejdet med at udvikle idrætsorganisationer og virksomheder i hvordan udnytte det store kommercielle potentiale som findes i sporten både på elite og breddeplan.

Jan Nielsen er 45 år, og han bor i Aarhus med sin kæreste Birgitte. Han tiltræder som event- og partnerskabschef i DGI den 1. marts 2018. 

Kontakter

Jan Nielsen, direktør i Århus Håndbold og kommende event- og partnerskabschef i DGI, tlf. 6178 5004.
Søren Brixen, adm. direktør i DGI, tlf. 2463 1115.
Majbritt Andersen, pressemedarbejder i DGI, tlf. 2129 4115.

Billeder

Foto af Jan Nielsen. Fotograf Kim Haugaard.
Foto af Jan Nielsen. Fotograf Kim Haugaard.
Download

Links

Information om DGI

DGI
DGI
Vingsted Skovvej 1
7182 Bredsten

79 40 40 40https://www.dgi.dk/

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

Følg pressemeddelelser fra DGI

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DGI

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye