DGI: For mange unge mistrives. Vi skal væk fra præstationspresset
6.11.2021 13:14:30 CET | DGI | Pressemeddelelse
Alt for mange unge mistrives. Det er en kæmpe samfundsudfordring, som DGI og idrætsforeningerne også har en afgørende opgave i at gøre noget ved.
Sådan lød det fra DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen til DGI’s årsmøde 6. november i DGI Byen i København.
”Vi har stærke og dygtige unge i Danmark. Men vi har fejlet, når så mange unge mistrives. Undersøgelser viser, at flere og flere unge ikke har det godt, og under corona kunne vi se, at unge overhalede ældre i ensomhed. Det er en vild samfundsudfordring, som vi skal samarbejde om at løse,” sagde Charlotte Bach Thomassen.
Hun pegede på, at idrætsforeningerne skal være et frirum for unge. Fri for præstationspres og med plads til at fejle.
”Idrætsforeningerne skal være det naturlige pusterum fra Instagram og jagten på 12-taller. Hvor fysiske aktiviteter og fællesskaber lader telefonen med 100 filtre, insisterende notifikationer om det de går glip af og ødelæggende algoritmer bliver nede i sportstasken. Til fordel for nærvær, grin, og rigtige kram fra venner og veninder.”
Idrætsforeningen skal være et frirum
Undersøgelser fra blandt andet Center for Ungdomsstudier og tænketanken Mandag Morgen viser, at det vigtigste for unge i forhold til fritidsaktiviteter er fællesskabet og det at have det sjovt. Og otte ud af ti unge ønsker, at idrætsforeningen skal være et frirum.
” Vi skal i højere grad sikre, at idrætsaktiviteterne er motiverende for unge,” sagde Charlotte Bach Thomassen og fremhævede Gråsten Boldklub som et eksempel på en forening, der har succes med at fastholde pigerne ved at have fokus på trivsel og fællesskab.
Mange unge falder i dag fra i idrætsforeningerne. Overgangen til et ungdomsliv betyder store ændringer i hverdagen, for eksempel med ny skole, længere transporttid og nye venner. Men årsagen kan også være, at idrætsforeningens tilbud og aktiviteter ikke længere passer til dem. Måske fordi kravene bliver for store eller presset øges for at opnå resultater og præstere.
”Det er et paradoks, at når unge vælger foreningsholdet fra i teenageårene stiger mistrivslen, særligt blandt pigerne,” konstaterede Charlotte Bach Thomassen.
Derfor er DGI blandt andet i gang med at omlægge træneruddannelser i for eksempel fodbold, gymnastik og svømning, så der fremadrettet i endnu højere grad fokuseres på, hvad der motiverer medlemmerne. Vi skal blive bedre til at spørge: Hvad motiverer dig?
Fysiske fællesskaber er en naturlig løsning
Opgaven med at sikre unges trivsel ligger både hos politikerne, uddannelsesinstitutionerne, civilsamfundsorganisationer og flere andre. Og DGI og idrætsforeningerne har bestemt også et ansvar.
”Med DGI’s historie og DNA er vi forpligtet til at forstå og bidrage til nutidens ungeliv. Vi kan i idrætsforeningerne bidrage, fordi aktive fysiske fællesskaber er en helt naturlig løsning på mistrivsel og ensomhed. Unge skal have alt den støtte og frihed, vi kan give dem, så de kan udfolde deres kæmpe potentiale. Vi skal støtte, at unge organiserer idrætsaktiviteter på nye måder, at nye typer af fællesskaber og frivillighed opstår,” sagde Charlotte Bach Thomassen.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkMajbritt AndersenPressechef
Tlf:21294115majbritt.andersen@dgi.dkBilleder
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


