DFF sætter fokus på forskningens impact med ny udgivelse

Læs udgivelsen "DFF Impact #1: Netværk af viden" her
Publikationen ”DFF Impact #1: Netværk af viden” er den første af sin slags og tager udgangspunkt i professor Trine Bildes forskningsrejse, der kribler og krabler igennem evolutionen med edderkopper, indavl og senest biodiversitetskrisen i fokus.
Bestyrelsesformand Maja Horst udtaler: »Jeg har glædet mig til at dele denne del af fondens arbejde med impact. Trine Bildes forskningsrejse er et fantastisk eksempel på, hvad grundforskning kan, og hvordan kapaciteten til at opnå ny viden skal opbygges over tid og uden forventning om et fastlagt mål eller output.«
Maja Horst uddyber: »Det er så vigtigt, at vi ikke kun har viden om potentialer og mulige resultater, men også åbner op for den lange rejse, der er fra forskningsbevilling til egentlige effekter i samfundet. Denne første udgave af "DFF Impact" zoomer ind på forskningens fødekæde og økosystem, og på hvor vigtig risikovillighed og rettidig forskningsfinansiering uden bindinger er, når vi vil støtte forskning i fremtidens løsninger. Kapaciteten til at opnå ny viden skal opbygges over tid og uden forventning om et fastlagt mål eller output.«
Fem veje til impact
Offentlige forskningsinvesteringer skal være løftestang for innovation, vækst og beskæftigelse, der bl.a. kan måles og vejes i økonomiske gevinster. Men forskningen skal også mere end det. Danmarks Frie Forskningsfond lægger op til, at resultaterne af fondens risikovillige investeringer i forskning er centrale for en række væsentlige aftagere i hele samfundet. Helt præcist har Danmarks Frie Forskningsfond fem bud på forskningens veje til effekter i samfundet, som vil blive belyst på forskellig vis gennem ”DFF Impact”-udgivelserne. Vil du vide mere om DFF’s arbejde med impact, kan du læse DFF-udgivelsen ”5 veje til impact”.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs9.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.
6,5 mio. kr. til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer5.12.2025 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter udbredelsen af humanistisk forskning samt styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer med knap 6,5 millioner kroner til ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Otte videnskabelige tidsskrifter og syv nytænkende netværk har fået bevilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

