Salling Group

Detailvirksomhed stopper salget af seks olivenolier

Del
Dansk Supermarked Group har torsdag valgt at stoppe salget af seks forskellige varianter af olivenolie. Det sker, efter at Fødevarestyrelsen onsdag har rejst tvivl om klassificeringen af ekstra jomfruolivenolie

Fødevarestyrelsen  og Dansk Supermarked Group har onsdag været i dialog om en række olivenolier, som styrelsen har testet. Testresultaterne har givet Fødevarestyrelsen anledning til at anfægte klassificeringen af ”ekstra” i seks forskellige ekstra jomfruolivenolier. Dansk Supermarked Group har omvendt kunnet påvise korrekt klassificering ifølge akkrediterede analyseresultater fra samme batch, som Fødevarestyrelsen har undersøgt. Det undrer både Fødevarestyrelsen og Dansk Supermarked Group, at testresultaterne kan falde så forskelligt ud, og alle olier undersøges derfor en ekstra gang.

Dansk Supermarked Group har torsdag iværksat, at salget af alle seks produkter indstilles, indtil yderligere undersøgelsesresultater foreligger.

De gennemførte tests baserer sig både på kemiske og sensoriske tests. Ingen af de kemiske analyser viser tegn på uregelmæssigheder, så der er alene rejst tvivl om produkterne på baggrund af sensoriske parametre dvs. smag/duft.

Leverandører til Dansk Supermarked Group testes og auditeres løbende, ligesom der foregår en tæt dialog omkring kvalitets- og lovkrav. 

- Kundernes tillid til os og de produkter, vi sælger, er helt essentiel. Derfor ser vi med stor alvor på den tvivl, der er opstået omkring produkterne. Selv om akkrediterede tests viser, at produkterne er korrekt klassificeret, skal tvivlen naturligvis komme vores kunder til gode. Ligesom vi i god tro har købt produkterne hos vores leverandører og betalt for premium kvalitet, har vores kunder købt produkterne med tillid til os, siger Mads Rye, Purchasing Manager i Dansk Supermarked Group.

Det drejer sig om følgende produkter:
1. San Leandro Olie Boromeo Øko, 500 ml (solgt i Netto, føtex & Bilka)
2. La Campagna Ekstra Jomfru Olivenolie, 500 ml (solgt i Netto)
3. Borges Ekstra Jomfru Olivenolie 750ml (solgt i føtex & Bilka)
4. Budget, Ekstra Jomfru Olivenolie, 500 ml (solgt i føtex & Bilka)
5. Levevis Ekstra Jomfru Olivenolie, 500 ml (solgt i føtex & Bilka)
6. Vores Ekstra Jomfru Olivenolie, 500 ml (solgt i føtex & Bilka)

Kunder, der har købt ovenstående produkter, har mulighed for at returnere disse og få pengene retur.

Kontakter

Group Communication, Dansk Supermarked Group.


Telefon: 8778 5002
E-mail: press@dsg.dk

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye