Detail-elever hyldet med dimissionsfest
15.9.2022 19:32:19 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

”Vores medarbejdere er rygraden i vores butikker, varehuse, stormagasiner, lagere og kontorer, og vi har hvert år en stor gennemstrømning af elever, der bliver uddannet hos os. Vi vil gerne vise, at vi sætter enormt stor pris på ikke bare deres indsats og tilvalg af detailbranchen, men i særdeleshed deres store faglighed og engagement.”
Sådan lød det fra HR-direktør i Salling Group Louise Gade, der sammen med CEO Per Bank personligt overrakte gaver og lykønskninger til årets færdiguddannede elever, da Salling Group torsdag d. 15. september holdt dimissionsfest i Messe C i Fredericia.
477 elever var inviteret, med ledsager, til fejring i selskab med deres daglige ledere og Salling Groups øverste ledelse.
Dimissionsfesten bød, udover mad og drikke, gaver og taler fra de to topchefer, også på underholdning ved flere kendte danske navne samt selvfølgelig på indblik i - og smagsprøver på - de forskellige elevuddannelsers fagligheder. Og så bød den ikke mindst på rørende elevtaler fra Årets Elever: Line Tved Larsen (føtex), Marken Guldbech (Bilka), Anja Molin Mundt Andersen (Netto) og Charlotte Holtegaard (Salling Stormagasin).
”Der er så meget fokus på os som elever – ikke bare via lærerige skoleophold, super interessante studieture og sociale og faglige fællesskaber gennem elevforeningen, men i høj grad også ude i husene. Når man kommer tilbage til huset fra skoleopholdene, kan man hurtig se en direkte kobling mellem teori og praksis. Det er for mig en afgørende succesfaktor – lige som mine chefer har været virkelig gode til at sætte fokus på mig som elev og fx givet mig mine egne ansvarsområder,” lød det bl.a. fra Line Tved, der har været Management Trainee i føtex Nikolinehus i Aarhus, hvor hun efterfølgende er blevet ansat.
Dimissionsfesten er muliggjort af en donation fra Salling Fondene, der ejer Salling Group, og HR-direktør Louise Gade glæder sig over arrangementet:
”Det er fantastisk at se, hvor stor energi vores elever lægger i deres uddannelser og hvor meget, de brænder for at gøre en forskel og gøre hverdagen bedre for både kunder og kolleger. De fortjener hver og en et kæmpe skulderklap, og vi er super glade for at kunne give dem denne hyldest og anerkendelse.”
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder



Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
