PensionDanmark

Det vrimler med ’håndværker-millionærer’ i Vejen

Del

Vejen har på bare fem år fået 467 nye pensionsmillionærer i faggrupper som tømrere, lastbilchauffører og rengøringsassistenter.

Langt flere murere, elektrikere, chauffører og andre faggrupper med ret til opsparing i PensionDanmark er millionærer alene på pensionsopsparingen. FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark
Langt flere murere, elektrikere, chauffører og andre faggrupper med ret til opsparing i PensionDanmark er millionærer alene på pensionsopsparingen. FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark

Mange borgere fra Vejen har udsigt til en mere økonomisk tryg alderdom, end tilfældet var for deres forældre og bedsteforældre. Det skyldes, at de som en del af deres overenskomst har ret til arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.

På fem år er antallet af pensionsmillionærer blandt PensionDanmark-medlemmer i Vejen Kommune steget fra 20 i 2013 til 487 i 2018. Det er over 24 gange flere.

Udviklingen glæder adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

”Det betyder, at medlemmerne har udsigt til en økonomisk tryg alderdom. Man er ved at være i mål med det, man begyndte på for 25 år siden med de første indbetalinger til arbejdsmarkedspension - nemlig at sikre økonomisk gode pensionsvilkår for almindelige lønmodtagere og deres familier,” siger han og betegner beslutningen om at indføre obligatorisk pensionsopsparing til alle lønmodtagere for ’den største socialpolitiske reform i denne generation’.

Endnu flere millionærer i vente

De godt 700.000 PensionDanmark-medlemmers opsparing sikret gennem deres overenskomst kommer oven på folkepension og ATP.

”På grund af fortsatte indbetalinger og renters-rente-effekten af opsparingen vil det efter den første million gå betydeligt hurtigere med at få sparet million nummer to op,” forklarer Torben Möger Pedersen.

Og det er vigtigt, for det er først og fremmest størrelsen af din opsparing på pensionstidspunktet, der afgør, hvor stor den månedlige, livsvarige pension bliver.

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvor langt du er nået med din egen opsparing, kan du logge ind på pensionsinfo.dk eller pension.dk og få et overblik. 

”Det er en god ide at tjekke sin opsparing engang imellem og se, hvad man kan forvente i pension. Det kan samtidig også være en god anledning til at booke en tid i PensionDanmarks sundhedsordning. Det er vigtigt at passe på helbredet, så man kan have et godt og sundt arbejdsliv, inden man går på pension,” siger Torben Möger Pedersen.

På landsplan er over 41.000 af de aktive medlemmer millionærer målt alene på deres opsparing i PensionDanmark. Hertil kommer deres opsparing i ATP og i andre pensionsordninger. Tallet forventes at stige betydeligt i de kommende år. Alle medlemmer sparer nu minimum 12 procent af deres løn op fra de som unge for første gang træder ind på byggepladsen, i førerhuset eller i frisørsalonen.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationskonsulent Morten Eklöf Risager, PensionDanmark, tlf.: 31 400 839

Billeder

Langt flere murere, elektrikere, chauffører og andre faggrupper med ret til opsparing i PensionDanmark er millionærer alene på pensionsopsparingen. FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark
Langt flere murere, elektrikere, chauffører og andre faggrupper med ret til opsparing i PensionDanmark er millionærer alene på pensionsopsparingen. FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark
Download
Download

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

https://www.pension.dk/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 721.000 medlemmer beskæftiget i 24.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 13,6 mia. kr. i 2017. Balancen har rundet 240 mia. kr.

Læs mere på pensiondanmark.com

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum