Det spektakulære riddershow ’Battle of The Brick’ vender tilbage til LEGOLAND®
20.6.2023 14:00:00 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
På søndag gjalder trompeterne igen over ridderarenaen i LEGOLAND, når vrinskende heste, drillende hofnarre og ædle riddere åbner det storslåede riddershow ”Battle of The Brick”.

Efter 3 års pause byder ridderne i LEGOLAND® i år velkommen i den storslåede ridderarena, hvor et riddershow udover det sædvanlige vil udspille sig. Fra trætribunerne på hver side af arenaen kan gæsterne overvære et hæsblæsende slag om det funklende LEGO® trofæ. Et slag, der byder på både akrobatik, seje ridderstunts og lansekamp på hesteryg.
- Vi glæder os helt vildt til at give vores gæster muligheden for at opleve den eventyrlige stemning, når riddere i skinnende rustninger galoperer rundt i arenaen og fægter med deres sværd. Det skaber en helt fantastisk stemning med ægte riddere på hest, når publikum lever sig ind i dysten og hepper på rødt eller blåt hold, der dyster om trofæet, siger Christina Østergaard Hansen, Eventansvarlig i LEGOLAND.
Familier bliver en del af showet
I hvert show får ridderne også brug for hjælp fra en heldig familie, der skal indtage kongelogen og hjælpe med at holde styr på pointene i dysten. På tilskuertribunerne bliver gæsterne delt op i et rødt og blåt hold, så det gælder om at sende sit hold på banen med det bedste heppekor i ryggen.
- Vi glæder os rigtig meget til at skabe ægte ridderstemning i LEGOLAND, og så er det altid spændende, hvem der får lov til at sidde i kongelogen og styre pointene under showet, siger Christina Østergaard Hansen.
Battle of the Brick kan opleves i LEGOLAND fra 25. juni til 20. august. Se tiderne i LEGOLAND appen eller på www.legoland.dk.
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Græskarrekord i LEGOLAND®: 9290 LEGO® græskar er blevet bygget af gæster i LEGOLAND i oktober3.11.2026 08:50:53 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet bygget på livet løs i LEGOLAND® i oktober. Intet mindre end 9290 LEGO® græskar er blevet bygget af de besøgende i parken, og det er en ny rekord.
Total udsolgt Halloweenløb er det første af sin slags i LEGOLAND®: Det har været fedt og sjovt30.10.2026 21:51:54 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® har for første gang nogensinde været vært for et vaskeægte Halloweenløb. Løbet blev afholdt fredag aften den 30. oktober med 500 børn og forældre. Familien Osmann fra Grindsted var nogle af de heldige, der fik fat i billetter til løbet, inden det blev udsolgt.
For første gang nogensinde: LEGOLAND® inviterer til et (u)hyggeligt løb gennem parken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spindelvæv, edderkopper og hekse. Den 30. oktober kan børn og voksne for første gang løbe gennem LEGOLAND® efter mørkets frembrud, når en 1,2 kilometer lang rute forvandles til et (u)hyggeligt Halloweenløb med lys, græskar og masser af børnevenlig uhygge.
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum









