Haderslev Kommune

Det økonomiske resultat for driften giver flere penge til serviceområderne

Del

Der er styr på økonomien i Haderslev Kommune. Det økonomiske resultat for driften i kommunen for 2016, som politikerne nu kan godkende, viser at der er brugt færre penge, end der var budgetteret med.

Haderslev Kommune har i 2016 brugt færre penge end forventet. Driftsregnskabet viser et mindreforbrug på 45,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,4 pct. Det betyder, at der kan overføres lidt over 28 mio. kr. til serviceområderne og institutionerne. Samtidig styrkeskassebeholdningen med 17 mio. kr.

Med resultatet bidrager Haderslev Kommune til at overholde de rammer som KL og Regeringen fastlægger i de årlige økonomiaftaler.

Samtidig er resultatet helt i tråd med den økonomiske politik, hvor der er fokus på god økonomistyring og skabelse af råderum, så der er plads til udvikling og investeringer samt til at afdrage på kommunens gæld.

-Vi skal have styr på økonomien, for det er en forudsætning for at skabe plads til, at vi politisk har økonomiske handlemuligheder og får skabt plads til udvikling. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med driftresultatet, som både giver mulighed for at tilføre ekstra midler til serviceområderne og samtidig styrker vores kassebeholdning, siger borgmester H.P. Geil.

-Der er al mulig grund til at anerkende og rose ledere og medarbejdere for deres indsats i 2016, hvor de udover kerneopgaverne også har haft fokus på økonomien, siger H.P. Geil.
-Resultatet dokumenterer, at vi i Haderslev Kommune har godt styr på økonomien og er klædt på til de kommende år, siger H.P. Geil.

Et mere uddybende materiale om økonomien i kommunen for 2016 kan ses på haderslev.dk

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum