Det offentlig-private samarbejde blomstrer i Hvidovre Kommune

Selvom årets måling viser en mindre tilbagegang for Hvidovre Kommune, er der alligevel fremgang på flere områder. F.eks. klarer Hvidovre Kommune sig godt, når det kommer til brugen af private leverandører. Fremgangen skyldes særligt, at der er en markant større tilfredshed med kommunens udbudsproces end tidligere.

Formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen, ser positivt på udviklingen i Hvidovre og udtaler:

- Selvom kommunen går en smule tilbage i årets måling, er det meget positivt, at det offentlig-private samarbejde ser ud til at blomstre. Som samfund står vi overfor en række store udfordringer, og vi har tidligere set, hvordan vi kan skabe resultater for borgerne, når den offentlige og private sektor samarbejder. Nu handler det bare om at bygge videre på det samarbejde, så vi kan sikre den bedst mulige kommunale velfærd for pengene.

Også på uddannelsesområdet er det gået fremad i Hvidovre Kommune. Det skylder primært, at langt flere unge i år har valgt en erhvervsuddannelse.

- Det er opløftende, at 23 procent af de unge i Hvidovre Kommune vælger en erhvervsuddannelse i år, det er en markant fremgang. Det ser ud til, at Hvidovre Kommune har knækket nøden i forhold til at sikre, at erhvervsuddannelserne bliver et attraktivt uddannelsesvalg for de unge. Det kan forhåbentligt inspirere andre kommuner til at skele til Hvidovre på erhvervsuddannelsesområdet, siger Mads Raaschou, formand for DI Byggeri Hovedstaden.

Selvom Hvidovre klarer sig fornuftigt i årets måling af den lokale erhvervsvenlighed, er der stadig områder med plads til forbedring. Det gælder bl.a. information og dialog mellem virksomheder og kommunen.

- For at opretholde en god lokal erhvervsvenlighed er det vigtigt, at kommunen er opsøgende og dialogsøgende overfor virksomhederne. I årets måling ser vi desværre, at virksomhederne vurderer information og dialog med kommunen en del dårligere end sidste år. Min opfordring vil derfor være, at kommunen bliver endnu mere opmærksom på løbende at inddrage de lokale virksomheder, så der bliver en bedre forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter, udtaler formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.

OM HOVEDSTADEN

Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet til at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.

Som i de foregående år klarer Hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på: