Det midlertidige forbud mod hold af mink udløber ved årsskiftet
Statens Serum Institut (SSI) har vurderet, at risikoen for folkesundheden vil være begrænset ved en genåbning af en betydeligt reduceret minkproduktion i januar 2023 og indførelse af en række smitteforebyggende tiltag beskrevet i veterinær- og sundhedsmyndighedernes model til håndtering af COVID-19 i minkbesætninger.
Veterinær- og sundhedsmyndighederne har udarbejdet en model med bl.a. krav til smitteforebyggende tiltag til håndtering af COVID-19 i minkbesætninger, som minkavlerne skal implementere og efterleve for at kunne holde mink igen efter årsskiftet.
På den baggrund har regeringen besluttet at lade det midlertidige forbud mod minkavl i Danmark udløbe ved årsskiftet.
Fredag eftermiddag d. 23. september 2022 er minkbranchen inviteret til møde hos fødevareminister Rasmus Prehn. Her vil Fødevarestyrelsen og SSI gennemgå de smitteforebyggende tiltag for branchen, som vil blive indført, når det midlertidige forbud mod hold af mink udløber.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn:
”For regeringen har det ene og alene handlet om folkesundheden, når det kommer til spørgsmålet om minkavl i Danmark. Derfor har det også været den afgørende faktor, at sundhedsmyndighederne har fundet det forsvarligt, at minkproduktion genoptages i Danmark. På baggrund af veterinær- og sundhedsmyndighedernes vurderinger er der derfor truffet beslutning om, at vi kan lade det midlertidige forbud udløbe, mens vi af hensyn til folkesundheden indfører en række smitteforebyggende tiltag i minkbesætningerne. Vi har haft møder med minkbranchen om forventningerne, og jeg ser frem til at gennemgå modellen med branchen."
De smitteforebyggende tiltag vil blive fastsat i en bekendtgørelse, og manglende overholdelse af kravene vil kunne sanktioneres med bøde. De smitteforebyggende tiltag vil bl.a. omfatte udtagning af COVID-19 prøver fra mink, krav om smittebeskyttelse i alle minkbesætninger f.eks. bad og tøjskift inden adgang til besætningen, anvendelse af personlige værnemidler, hygiejnekursus samt krav om test af mink i forbindelse med indførsel og import. Derudover anbefaler sundhedsmyndighederne COVID-19 test af personer, der skal ind i minkbesætninger.
Myndighederne vil i foråret 2023 genbesøge modellen på baggrund af en ny risikovurdering fra SSI for at sikre, at tiltagene fortsat afspejler det aktuelle risikobillede.
Fødevareministeriet vil senere fredag udsende en pressemeddelelse med yderligere information og fakta om den samlede model med de smitteforebyggende tiltag.
Yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressevagt, der kan kontaktes på presse@fvm.dk eller +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS).
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareminister klipper snoren til nyt kontor Nuuk8.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er rejst til Grønland for at deltage i den officielle åbning af Fødevarestyrelsens kontor i Nuuk. Besøget bød også på det første møde med Grønlands nye Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg (D).
Landbruget har nedbragt sin gæld med 50. mia. kr.16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtjeningen i landbruget har generelt været høj de seneste år, og landbruget har formået at nedbringe gælden. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser derfor god grund til optimisme på landbrugets vegne.
Stor interesse for udvikling af fremtidens fødevareproduktion10.4.2025 16:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i årets første ansøgningsrunde modtaget ansøgninger om tilskud til over 50 projekter fra forskere, fødevareproducenter, landmænd og folk med gode grønne idéer svarende til mere end 350 mio. kroner.
Tag med ud og fisk – men husk fisketegnet8.4.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lystfiskersæsonen står for døren, og Danmark byder på rigtig mange gode fiskeoplevelser. Mange danskere holder af lystfiskeriet, men desværre er salget af fisketegn faldet det sidste år. Fiskeriministeren håber på, at flere vil pakke fiskestangen, købe fisketegnet og komme afsted.
Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet5.4.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum