Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råds formand udtaler sig om aftalen mod ungdomskriminalitet

Del
Regeringen har i samarbejde med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti netop landet en aftale af en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Det Kriminalpræventive Råds formand Henrik Dam mener, at aftaler indeholder både gode og dårlige takter. Henrik Dam udtaler:

Jeg er overordnet glad og lettet over, at man har lyttet til eksperternes advarsler mod at sænke den kriminelle lavalder. Jeg er tilfreds med, at indsatsen baserer sig på sociallovgivningens regler, som allerede har de nødvendige redskaber i værktøjskassen. Det er især afgørende, fordi det her handler om børn helt ned til ti år.

Aftalen indeholder en buket af tiltag, hvor nogle af dem er gode, men vi må sande, at der også er tidsler i buketten.

De gode tiltag, som styrker kvaliteten i indsatsen og som fremmer forebyggelse og tværfaglighed:

  • Det er rigtig godt, at man styrker SSP og sikrer særlige forebyggelsesenheder i politiet. Vi er også glade for, at man vil drøfte forebyggelse i kredsrådene en gang årligt, så man udveksler gode erfaringer på tværs af kommuner og med den ansvarlige politiske ledelse.
  • Vi ser positivt på, at man vil stille lovkrav til kvaliteten af den pædagogiske indsats på institutioner, og at man vil undersøge om der er behov for mere uddannelse. Den professionelle pædagogiske indsats er afgørende for, at de unge mennesker kommer ud på den anden side og ikke begår kriminalitet igen.
  • Vi er tilfredse med, at Regeringen vil evaluere resultaterne af indsatsen over for de unge, der har været igennem det nye ungdomskriminalitetsnævn, så der er mulighed for at revidere og tilrette indsatsen.

 

Tidslerne:

  • Reformen var en enestående chance for at indføre genoprettende praksis i ungdomskriminalitetsnævnet. Det har man valgt ikke at gøre. Vi anbefaler derfor stadig en genoprettende praksis. Det giver gerningsmanden mulighed for at høre, hvordan offeret oplevede situationen. Dermed kan han eller hun nemmere påtage sig ansvaret og dermed hjælpe offeret med at bearbejde hændelsen. Det har vist gode resultater i Norge, og vi mener, det er vigtigt, at den unge indser konsekvenserne af sin kriminalitet, erkender sit ansvar og angrer for at kunne lære af sin handlinger.
  • Det er stærkt bekymrende at man med skærpelse af reglerne om ungepålæg vil pålægge unge ned til 13 år at udføre samfundsnyttigt arbejde. Der er ikke dokumentation for at det har genoprettede effekt. Man kan risikere at skabe modstand fra den unge. I stedet er der behov for tillid og samarbejde for at skabe forandring i den unges liv.
  • Vi er også stadig bekymrede for den øgede magtanvendelse for anbragte børn og unge på institutionerne. Når Regeringen øger beføjelserne til magtanvendelse og kropsvisitation, så er vi bange for, at det kan optrappe konflikter og øge stressniveauet og dermed spænde ben for barnets positive udvikling.

 

For yderligere kommentarer kontakt:

Analyse- og kommunikationschef Elizabeth Bergmann Burns ebb@dkr.dk 22 79 27 86

Pressemedarbejder Charlotte Ruge cru@dkr.dk 41 74 73 80

 

Kontakter

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Det Kriminalpræventive Råd fremmer et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. 

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Stor Christiansborg-konference: Bandekriminalitet knækkes med øget forebyggelse7.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Rockere og bander står bag drab, vold og narkohandel, og de seneste års strafskærpelser har langt fra løst problemerne. Derfor skal der satses meget mere på forebyggelse i bl.a. kommuner og foreninger. Det Kriminalpræventive Råd samler i dag justitsministeren, retsordførere, borgmestre, politiet og eksperter til en konference om, hvordan rocker- og bandekriminalitet forebygges mest effektivt, så færre unge ender i kriminelle miljøer.

Samtykke på skoleskemaet skal bidrage til færre overgreb10.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Siden 2021 har samleje uden samtykke været en voldtægt, men mange unge er i vildrede med, om de har fået ja eller nej til sex – de efterspørger viden om samtykke. Det Kriminalpræventive Råd lancerer derfor nyt undervisningsmateriale, der skal sætte gang i diskussioner om grænser, signaler og samtykke. Alle unge – og ikke kun gymnasieelever – bør undervises i grænser og samtykke, lyder opfordringen.

150.000 ofre for it-kriminalitet: Danskerne overvurderer egne digitale evner22.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Omkring 150.000 danskere udsættes hvert år for it-kriminalitet, viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Danskerne overvurderer egne evner til at spotte digital svindel, og det fører til store økonomiske tab. Tag dig god tid, når du færdes online og gør en aktiv indsats for at undgå online svindel, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye