Det kræver samarbejde på tværs, hvis vi vil manglen på fremtidens arbejdskraft til livs

Kommunerne spiller en vigtig rolle, hvis samarbejdet mellem skoler og virksomheder skal gøres lettere og bedre forankret. Det viser en ny kortlægning af skole-virksomhedssamarbejde, som Rambøll Management Consulting har udarbejdet på vegne af Naturvidenskabernes Hus. Særligt skolerne skal i højere grad understøttes på området, hvis flere børn og uge skal se mulighederne i fx en erhvervsuddannelse indenfor naturvidenskab og teknologi.

- Nogle skoler, gymnasier og kommuner arbejder allerede med skole- virksomhedssamarbejde, men der er et stort potentiale for at styrke udbredelse og praksis, så det i langt højere grad bliver en integreret del af undervisningen i de naturfaglige og naturvidenskabelige fag i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. Det klæder de unge bedre på til deres videre uddannelsesvalg og kan i sidste ende bidrage til, at mange flere børn og unge får lyst til at vælger en STEM-uddannelse til gavn for samfundet og en bæredygtig fremtid. Vi samler kommuner, virksomheder og organisationer, så vi kan styrke samarbejdet, siger Maiken Lykke Lolck, direktør for Naturvidenskabernes Hus.

Kommunerne kan fjerne barriererne
Ifølge kortlægningen mener en stor del af lærerne i både grundskolen og på gymnasiet, at det er meningsfuldt at samarbejde med virksomheder i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejde gør undervisningen mere varieret, praksisnær og anvendelsesorienteret, og ikke mindst giver det eleverne værdifuld og nuanceret viden om de mange fremtidige job – og uddannelsesmuligheder, der reelt findes. Men kommunerne bør spille en mere central rolle, hvis flere elever skal have glæden af skole-virksomhedssamarbejde.

- Barrierer i form af manglende koordinering af samarbejdet og tværgående aftaler med virksomheder kan ikke løses af den enkelte lærer eller den enkelte skole. Kommunerne kan understøtte et langtidsholdbart samarbejde ved at skabe gode rammer for samarbejdet og opbygge relationer og kompetencer både lokalt og på kommunalt niveau, siger Ph.d. Mathilde Hjerrild Carlsen.

For Naturvidenskabernes Hus har Mathilde Hjerrild Carlsen udarbejdet en rapport om kommunal organisering af samarbejde mellem skoler og virksomheder på baggrund af en interviewundersøgelse med kommunale ledere om deres erfaringer med organisering af skole- virksomhedssamarbejde på kommunalt niveau.

Ny undersøgelse: Dørene er åbne til erhvervslivet
Undersøgelsen viser, at kommunerne i en årrække har haft fokus på samarbejdet mellem skoler og det lokale erhvervsliv. Det har primært handlet om at åbne døre til erhvervslivet, men nu retter kommunerne blikket mod en organisering af et langtidsholdbart samarbejde.

- Det er udfordrende, og der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er med arbejdet. Ud over at være et pædagogisk og didaktisk redskab til at lykkes med en praksisnær og motiverende undervisning, bruger kommunerne også skole-virksomhedssamarbejdet som et strategisk redskab til at nå tværgående kommunalpolitiske målsætninger og langsigtede løsninger for udvikling af lokalområdet, siger Mathilde Hjerrild Carlsen.

En investering – også på den lange bane
For netop erhvervsvirksomheder i lokalområdet kan skole-virksomhedssamarbejde være en investering i egen virksomhed, for efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft vil kun stige. Men rapporten viser også, at de motiveres af forhold, der går ud over det direkte output for egen virksomhed.

-Rigtig mange virksomheder har også et blik for deres samfundsmæssige opgave, så de tænker på den lange bane her – at de har en forpligtelse i forhold til vores unge mennesker i at give dem en bredere palet at vælge ud fra. Og er der så nogen, der falder ned i virksomhedens gryde på sigt, så er de også glade for det. Men når de får en flok 6. klasser ind, så tænker jeg ikke, at de peger ud, hvem det er, de vil have ansat. De tager en tur for holdet, siger en skolechef fra interviewundersøgelsen.

Det strategiske fællesskab, som kommunerne udvikler med virksomhederne, bygger derfor også på et engagement hos virksomhederne om at ville bidrage til bredere samfundsudfordringer. Og det er dels en fælles samfundsopgave at sikre fremtidens arbejdskraft, men også at vise de unge feltet af uddannelses- og jobmuligheder, så de i højere grad kan finde fodfæste i form af uddannelse eller arbejde og vælge den vej, der passer til dem.

Det er, hvad eleverne selv efterspørger, ifølge Marie Holt Hermansen, Formand for Danske Skoleelever:

- Alt for mange elever keder sig, når de går i skole i dag. Det hænger blandt andet sammen med, at skolen er for teoretisk, og ikke tilstrækkeligt virkelighedsnær. En løsning på det er at styrke skolernes samarbejde med virksomheder og civilsamfundet. Det er utroligt vigtigt, at vi elever får lov til at opleve den virkelighed som skolen gerne skulle klæde os på til at kunne tage del i. Én ting er, hvad det betyder for vores motivation, noget andet er, hvad det kan betyde for vores valg af uddannelse. En åbenlys årsag til at alt for få elever i dag vælger en erhvervsuddannelse, er at man som elev sjældent aner, hvad man laver ude i industrivirksomhederne. Og hvorfor vælge en uddannelse, som man ikke er klar over hvad kan føre til?

*

Kortlægning af skole-virksomhedssamarbejde samt undersøgelsen kan læses nedenfor.

Konferencen er støttet af Børne- og Undervisningsministeriet og Novo Nordisk Fonden
Se mere: Skole-virksomhedssamarbejde i en kommunal strategi | Naturvidenskabernes Hus (nemtilmeld.dk)

Medier er velkomne til at deltage i konferencen, som finder sted ved Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Ved interesse kontakt kommunikationschef hos Naturvidenskabernes Hus, Sara Linderoth Bouchet, slb@nvhus.dk og tlf. 21 38 80 90.