Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teaters Kompagni B og unge ildsjæle fra Billund sætter kunst på dagsordenen

Del

I uge 48 vil unge talenter fra Billund og Den Kongelige Ballets Kompagni B folde sig ud og fejre, at Billund er Børnenes Hovedstad. Det er Nu eller Aldrig og Altid.

Hele seks opførelser af den interaktive forestilling Solkongens Kongelige Havefest i Billund Idrætscenter, ti musikalske og visuelle fremvisninger i private hjem, et besøg i den lokale Kvickly og en stor Gallafest, er blot nogen af de ting, man kan opleve i Billund fra den 28. nov. – 2. dec.

Tilbage i februar mødte ni talenter fra Billund Det Kongelige Teaters dansere fra Kompagni B, og her startede et nyt kreativt samarbejde om skabelsen og ikke mindst betydningen af kunst. Med fokus på at skabe kunst, som både involverer og inspirerer andre borgere, vil de unge blandt andet afholde et kulturmøde med femten immigranter fra Grindsted sprogskole, invitere indenfor til Bournonville workshops, ligesom de har inviteret andre unge fra lokalområdet til at deltage i en kæmpe Art Action Gallafest den 1. dec.

Talenterne fra Billund kommer i form af både musikere, visuelle kunstnere og dansere, og fælles for dem alle, fælles for Kompagni B, og fælles for samarbejdet, er bevidstheden om, at kunst kan rykke grænser. Processen og samarbejdet guides af Kompagni B’s kunstneriske leder Ann Crosset, Billund Kulturskole og er støttet af Ole Kirks Fond.

Se hele programmet for uge 48 i vedhæftet pdf.

Og læs mere om samarbejdet her

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum