Det Kongelige Teaters børneunivers ruller ind på Torvet i Esbjerg
21.3.2022 08:00:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Kreativiteten og legen får frit spil, når Det Kongelige Teaters børneunivers, Postyrium, bringer magien fra teatret med til Esbjerg Kommunes børn. I fem dage, fra den 29. marts til den 2. april, flytter Postyrium ind på Torvet i Esbjerg med flotte containere, hvor børn sammen med deres voksne kan træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Her kan de bl.a. prøve ballettrin foran et stort spejl som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven og meget mere.
Aktiviteterne i Postyrium er gratis og passer bedst til børn fra fire til ti år.
”I Postyrium vil vi gerne give børn mulighed for at udforske og lege med klassisk scenekunst. Her får fantasien og legen luft under vingerne, og vores håb er, at børnene for en stund glemmer lektier og mobiltelefoner og bare leger, lytter, griner og danser," siger Dorthe Paulli, udviklingsdirektør på Det Kongelige Teater.
Kultur og oplevelser er vejen frem
Postyrium besøger Esbjerg samtidig med Aprilfestival, som er verdens største teaterfestival, og derfor bliver Esbjerg Kommune i en hel uge et overflødighedshorn af kulturoplevelser for børn og unge. Mens Postyrium inviterer børnene indenfor på Torvet i Esbjerg, byder Aprilfestivalen på teaterforestillinger i hele kommunen. I dagtimerne er det daginstitutioner og skoler, der får besøg af teatrene, mens der på hverdagseftermiddage bliver spillet teater rundt i kommunens byer, og i weekenden rykker festivalen ind på spillesteder i Esbjerg.
Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, glæder sig til at opleve kommunen summe af kulturliv.
”Vi er selvfølgelig stolte af at få besøg af Det Kongelige Teaters Postyrium og være værter for Aprilfestival på én gang. Sikke en volumen og kvalitet af kultur for børn vi får samlet her hos os. Jeg håber, at mange familier vil bruge ugen til at få nogle nye og gode oplevelser sammen, og jeg ser det også som et klart signal om, at vi mener det, når vi siger, at kultur og oplevelser er vejen frem for Esbjergs udvikling,” siger Jakob Lose.
Besøg Postyrium
Først på dagen besøger børn fra dagtilbud og skoler Postyrium på Torvet, mens alle andre er velkomne tirsdag den 29. marts til fredag den 1. april kl. 14.30-16 og lørdag den 2. april kl. 10-16.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, Esbjerg Kommune, tlf. 26 74 40 53, jl@esbjerg.dk
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventkoordinator, Esbjerg Kommune, tlf. 20 33 62 66, kikir@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
To landskampe på et halvt år: Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg13.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fodboldfans i Esbjerg og resten af det syddanske kan se frem til hele to landskampe på Esbjerg Stadion inden for det næste halve år. Den 5. december møder de danske fodboldkvinder Zambia, og den 24. april 2027 gælder det vigtige point i Nations League mod Wales.
Esbjerg Kommune og SOSU Esbjerg går forrest: Sammen om styrket sprogindsats11.11.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nye samarbejder skal bane vejen for flere faglærte medarbejdere i ældreplejen.
Esbjergs deltagelse i globalt energinetværk skaber nye muligheder for lokale virksomheder11.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Esbjerg Kommune deltager i årsmøde i det globale energibynetværk, World Energy Cities Partnership (WECP) i Australien, styrkes ikke blot det internationale samarbejde om den grønne omstilling. Besøget giver også lokale virksomheder adgang til nye kontakter, markeder og forretningsmuligheder.
Fra hoppepude til nye mødesteder: Lokale idéer får støtte11.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En hoppepude i Gørding, bedre rammer for musiklivet i Ribe og nye muligheder for fællesskab i lokale forsamlings- og kulturhuse. Det er nogle af de initiativer, der nu får økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune. Samtidig får borgere i fire lokalområder mulighed for selv at bestemme, hvilke lokale idéer der skal føres ud i livet.
Hvem er Esbjerg Kommunes bedste holdkammerat?10.11.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny pris, Årets Kammerat, får premiere på Sportslørdag Esbjerg den 23. januar. Indstil din favorit til prisen nu – sammen med de seks andre idrætspriser, der uddeles i forbindelse med Sportslørdag Esbjerg den 23. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


