Det Kongelige Teater undrer sig over kritik fra Rigsrevisionen

Rigsrevisionens beretning i Statsregnskabet for 2016 retter en kritik af Det Kongelige Teaters håndtering af fribilletter, billetgebyrer, prisfastsættelse af udlejning samt individuelle kontrakter.

Fribilletter
Det Kongelige Teater har stort fokus på rentabiliteten mht. fribilletter. Det er også et område, hvor teatret gennem de seneste år har strammet gevaldigt op på sin politik og håndtering. Fribilletter dækker over billetter til bl.a. sponsorer, fonde, konkurrencer, politikere, anmeldere, journalister, teaterlæger, udvalgte medarbejdere, kulancebilletter ifm. kundeklager, branchefolk og ledsagerbilletter til handicappede. Fribilletter til de eksterne gæstespil og kommercielle aktiviteter er også talt med i opgørelsen. Rigsrevisionen har tidligere revideret og vurderet håndteringen som tilfredsstillende.  

"Det er lidt ærgerligt at stå i en situation, hvor vi har strammet gevaldigt op på antallet af fribilletter, og hvor Rigsrevisionen tidligere har vurderet området som tilfredsstillende håndteret, for så nu at få at vide, at det har karakter af utilfredsstillende. Det er ærlig talt ikke let at navigere i".

Værdien af fribilletter skal ses i lyset af, hvorvidt billetterne reelt kunne sælges. Teatret har (desværre) ikke altid udsolgte sale, hvorfor billetværdien af fribilletter sjældent vil være 1:1.

Det Kongelige Teater sælger på en sæson 470.000 billetter (sæson2016/2017) og har besøg af 776.000 gæster til samtlige aktiviteter årligt. 

Billetgebyrer
Teatret har et nyt og avanceret billetsystem samt billetcenter, hvis omkostninger synliggøres igennem billetgebyret.

"Vores billetsystem og håndtering er en reel udgift for teatret, som vi for nylig har valgt at synliggøre ved at vise billetgebyret for kunden. Ligesom det er kutyme ved stort set alle andre billetsystemer i landet." Udtaler teaterchef Morten Hesseldahl.

Teaterets brug af ordet ”gebyr” skal altså også ses i lyset af, hvad kunden er vant til ved billetkøb. En alternativ løsning kunne være at inkludere billetgebyrerne i billetprisen - og dermed synliggøre højere billetpriser - men det konflikter med de gebyrfri-fordele, som sæsonkortholdere har. Derfor har Teatret valgt et dele det op i en billetpris samt en gebyrpris. 

Morten Hesseldahl uddyber: "Hvis det er ordet "gebyr", som er forkert, så må vi selvfølgelig ændre det. Men vi tolker gebyret anderledes end Rigsrevisionen, og så er det naturligt, at vi går i dialog med Moderniseringsstyrelsen om, hvordan vi griber det korrekt an". 

Det Kongelige Teater forventer en snarlig afklaring på, hvordan billetgebyret skal fremgå for billetkøberen.

Individuelle kontrakter
Det Kongelige Teater havde i 2016 ca. 28 individuelle kontrakter, der burde være blevet godkendt af Moderniseringsstyrelsen. Kontrakterne har både været faste stillinger samt midlertidige kontrakter. Det er en fejl, at det ikke er sket, og teatret ændrer praksis og forventer at få de relevante individuelle kontrakter godkendt hurtigst muligt.

Der er ca. 1.000 medarbejdere på Det Kongelige Teater.

Udlejning
Rigsrevisionen mener ikke, at man kan gennemskue Det Kongelige Teaters prisfastsættelse af udlejning af lokaler samt Teatrets forskellige udlejningsrabatter.

”Hvis det er svært at gennemskue, må vi selvfølgelig være mere tydelige. Men Det Kongelige Teaters overskudsgrad er på 30 % i al udlejning, og vi giver ikke tilfældige rabatter, men kigger på lokalernes mulighed for udlejning, periodiske attraktion samt kundens type af arrangement.”. Udtaler Morten Hesseldahl.