Det Kongelige Teater forener kunst og ensomhed i ny digital forestilling

Inspireret af H. C. Andersens eventyr om Den lille pige med svovlstikkerne og Schuberts Døden og pigen, undersøger Det Kongelige Teaters døden og pigen fællesskabets åbne og lukkede rum.
Fortællingens hovedkarakter, spillet af balletdanser Astrid Elbo, skuer ind ad vinduet til lyset på den anden side af de gamle ruder. Hun drømmer sig indenfor, selvom hendes bare tåspidser befinder sig på brostenene, udenfor. Men hvor pigen i eventyret må forblive i kulden, får hun i denne forestilling lov til at træde ind i den lukkede gruppe. Hun vil inkluderes og føler sig da også hjemme. Men som dansen og musikken hvirvler sig om hinanden, lærer hun, i sit forsøg på accept, at hun kun må være deres gæst.
Døden og pigen er skabt af instruktør Johanne Holten og fotograf Maria Albrechtsen Mortensen. Forestillingen er særlig, fordi den forener Det Kongelige Teaters kunstarter; ballet, opera og klassisk musik, i et værk, som er skabt til skærmen.
”Forestillingen er vigtig, fordi den handler om noget, der er meget enkelt og samtidigt meget komplekst - følelsen af at være ensom eller stå uden for et fællesskab. Og den følelse bliver ikke mindre påtrængende i vores digitale nutid og fremtid, hvor vi alle bruger mere og mere tid på at ’kigge ind ad vinduet’ i andre menneskers liv f.eks. igennem sociale medier.” Johanne Holten, instruktør.
Ved at flytte scenekunsten over på en digital scene, opstår muligheden for at kombinere det teatralske og filmiske sprog. Kameraet bliver en karakter i rummet, og publikum får mulighed for at træde helt tæt på og opleve både bevægelserne, fortællingen og musikken fra nye vinkler.
”Vi har haft som mål at fastholde teatrets nerve, og det der er på spil, når man står på en scene foran et publikum. Derfor er musikken live-fremført under optagelserne, og forestillingen er optaget med ét kamera, hvis bevægelser er koreograferet efter danserens. Gennem kameraet bliver publikum således taget med op på scenen. Og på den måde bliver de en aktiv med- og modspiller i forestillingen.” Maria Albrechtsen Mortensen, fotograf.
At forestillingen er skabt til skærmen betyder også, at man har kunnet flytte scenen ud af teatersalens vante gyldne rammer. Ud i naturen, ind på gaden og op på et loft. Døden og pigen er filmet i både København, Helsingør og på Fanø.
Døden og pigen kan fra i dag streames gratis på Kgl Xtra – Læs mere og se filmen HER.
Medvirkende
Astrid Elbo, Elisabeth Jansson, Therese Andersen, Afonso Fesch, Alexander Ølgaard, Juliane Von Hahn.
Døden og pigen blev opført som en fysisk forestilling i sommeren 2020, men er nu blevet transformeret til en digital fortælling.
Kontakter
Nana LanghoffPR- og presseansvarlig, ballet (barselsvikar)
Tlf:+45 25 51 79 24nala@kglteater.dkBilleder








Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden13.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til korpsdanserne Beatriz Domingues og Sylvester Jønson fra Den Kongelige Ballet og musikerne Felicia Greciuc og Marco Gomez fra Det Kongelige Kapel.
Nyskrevet ensomhedskomedie af Thomas Korsgaard12.9.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestsellerforfatter Thomas Korsgaards første originale dramatik, Sat i verden, er en ensomhedskomedie om når venskaber udvikler sig i forskellige retninger, og at finde sin plads som single i en verden af par. Sat i verden spiller på Mellemgulvet i Skuespilhuset fra den 19. september og tager til november på Danmarksturné.
Written on Skin8.9.2025 13:37:05 CEST | Press release
The opera Written on Skin has been hailed as a musical masterpiece and one of the finest operas of the 21st century – and now it receives its Danish premiere at the Royal Danish Opera.
Svanerne er tilbage8.9.2025 10:25:49 CEST | Pressemeddelelse
Svanesøen har repremiere på Operaen den 19. september
Written on Skin2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operaen Written on Skin er udråbt til et musikalsk mesterværk og en af de bedste operaer i det 21. århundrede – nu får den Danmarkspremiere på Det Kongelige Teater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum