Det Kongelige Teater

Det Kongelige Kapel opfører Danmarkspremiere i Musikkens Hus i Aalborg og Operaen i København

Del
Danmarkspremiere af Hans Abrahamsen og berømte, klassiske værker af Carl Nielsen og Edward Elgar står på programmet ved sæsonen første symfonikoncert, der kan opleves i hver sin ende af Danmark.

Det Kongelige Kapels første symfonikoncert i sæsonen opføres både i Musikkens Hus i Aalborg og i Operaen i København. Det er tredje gang, at Det Kongelige Kapel gæster Musikkens Hus, og denne gang er det med en Danmarkspremiere på programmet.

Hans Abrahamsens nye orkesterværk, Vers le silence sætter fokus på orkestrets spændvidde fra det helt storslåede til det meget intime. Abrahamsen er højt anerkendt på både den danske og den internationale musikscene, og hans nye værk Vers le silence er da også bestilt af både Cleveland Orchestra, Symphonieorchester Des Bayerischen Rundfunks, NTR ZaterdagMatinee og Det Kongelige Teater.

Koncerten i Musikkens Hus og Operaen har også to klassiske værker på programmet: Carl Nielsens dynamiske og dristige 1. symfoni og Elgars medrivende cellokoncert med Andreas Brantelid som solist.

Både Brantelid og koncertens dirigent Thomas Søndergård har et særligt forhold til Det Kongelige Kapel: Thomas Søndergård, der har sine rødder i den jyske muld, begyndte sin musikalske karriere som paukist i Kapellet, og Andreas Brantelid er vokset op med en far, der var musiker i Det Kongelige Kapel, og han har tidligere selv været solist med orkestret. Brantelid debuterede som solist med Kapellet i netop Elgars cellokoncert, da han var blot 14 år gammel, og nu genforenes solist og orkester med værket.


Spilledatoer:
Musikkens Hus, Aalborg 20. august kl. 19.30
Operaen, Store Scene 25. august kl. 19.30

Læs mere om turnéen til Musikkens Hus HER
Læs mere om koncerten i Operaen HER

Læs om Thomas Søndergård HER
Læs om Andreas Brantelid HER

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye