Det kigger kunderne efter når de vælger ny bank
Mybanker laver hvert år en undersøgelse blandt bankkunder i Danmark for at høre om deres syn på egen bank. I år svarer deltagerne i undersøgelsen, at en god og overskuelig netbank, konkurrencedygtige produkter og kompetent rådgivning er de tre vigtigste faktorer, der kigges på, når der skal vælges ny bank.
Vigtigste kriterier ved bankvalg 2018
1. | God og overskuelig netbank |
2. | Konkurrencedygtige priser |
3. | Kompetent rådgivning og adgang til specialister |
God og overskuelig netbank
Besvarelserne i bankundersøgelsen viser, at bankkunderne generelt er blevet mere tilfredse med de digitale løsninger, som bankerne udvikler for, at kunderne kan lave deres daglige bankforretninger. I 13 af de 21 deltagende banker er andelen af kunder, der synes at deres bank har en god og overskuelig netbank på 90% eller mere. Kunderne fordeler sig over både store, mellemstore og mindre banker. For de øvrige deltagende banker ligger den positive tilkendegivelse fra deres kunder over 60%. I forhold til 2017 er højdespringeren Ringkjøbing Landbobank, der springer mere end 30 %-point frem. Nordjyske Bank og Vestjysk Bank er fortsat på et højt niveau, men går marginalt tilbage. Nykredit oplever et fald, men er fortsat på et højt niveau.
Konkurrencedygtige produkter
Overordnet set viser svarene i undersøgelsen, at flest kunder i de mindre og mellemstore banker synes, at deres bank har konkurrencedygtige produkter. Her toppes listen af Coop Bank, hvor alle deltagerne blandt bankens kunder har svaret positivt på spørgsmålet ”Har banken konkurrencedygtige produkter?”. I den anden ende af skalaen ligger Nordea, hvor under halvdelen af deltagerne blandt bankens kunder synes, at Nordea har konkurrencedygtige produkter.
Der er stor forskel på mængden af produkter på hylderne i Coop Bank og Nordea, da Coop Bank primært tilbyder betalingskonti og forbrugslån. Derfor kan kunderne fra Nordea have mange flere produkter at forholde sig til og dermed også lettere finde nogle ’huller i osten’, men da der er flere mellemstore banker i toppen af tabellen, tyder noget på, at det er muligt at have konkurrencedygtige produkter, selvom man har mange produkter at tilbyde sine kunder.
Kompetente medarbejdere
I takt med, at bankerne får flere produkter på hylderne og at mulighederne omkring mange bankforretninger bliver mere og mere komplicerede er behovet for dygtige rådgivere også steget.
I forhold til 2017 bliver kompetente medarbejdere og adgang til specialister vurderet endnu mere vigtig, og flere banker har også fået pæne vurderinger i 2018, hvor kun få banker får en lavere vurdering end sidste år. Helt i front vurderer 95% af undersøgelsens andel af Ringkjøbing Landbobank-kunder, at banken har rådgivere, der er kompetente og servicemindede. Det er et stort spring på 28 %-points i forhold til 2017. I den anden ende af skalaen ligger Nordea med en score på 58%, hvilket er en fremgang på 2 %-point i forhold til 2017.
Om Mybankers bankundersøgelse 2018
Besvarelser til Mybanker bankundersøgelse blev indsamlet i perioden ultimo februar 2018 til primo april 2018, hvor bankkunder er blevet bedt om at svare på spørgsmål om deres bank. Analysen er baseret på 3052 besvarelser, som blev indsamlet gennem Mybankers sociale mediekanaler og abonnenter af Mybankers nyhedsbrev. Ved analyse af individuelle bankers performance har vi ekskluderet alle banker med færre end 30 besvarelser.
Hvis der ikke er en 2017-værdi for en bank, er det fordi pågældende bank ikke fik stemmer nok til at blive en del af konklusionerne i 2017.
I løbet af foråret 2018 publicerer Mybanker en række artikler på baggrund af resultaterne af bankundersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik MarschallKommunikationschef
Tlf:+4544221313um@mybanker.dkBilleder
Links
Information om Mybanker A/S
Om Mybanker
Mybanker hjælper dig som forbruger med at lade bankerne slås om at få dig som kunde. Det har vi gjort siden år 2000. Hvis du indtaster egne oplysninger på bankindlån, bankudlån eller realkredit, finder Mybanker ud af, om der er andre pengeinstitutter henholdsvis realkreditinstitutter, der kan give dig bedre forhold end dem, du har i dag. Samtidig hjælper Mybanker med at formulere de spørgsmål, du kan/skal stille for at forhandle bedre priser.
Det er ikke svært at skifte pengeinstitut eller finansieringsselskab, heller ikke selvom det ligger i den modsatte ende af landet. Men det kan være svært at overskue, hvor det er bedst at være kunde. Derfor er det en god investering at bruge lidt tid på at indtaste oplysninger og finde frem til, om du får en fair behandling dér, hvor du er kunde nu.
Mybanker holder sig løbende orienteret omkring gebyrer og rentesatser for de enkelte pengeinstitutter og finansieringsselskaber i Danmark. Mange oplever, at det er blevet dyrt at være kunde, netop fordi mange pengeinstitutter henholdsvis finansieringsselskaber har en nogenlunde ensartet gebyr- og rentepolitik. Men det er faktisk muligt at finde pengeinstitutter og finansieringsselskaber, hvor det er gebyrfrit at være kunde, og rentesatser varierer mere, end du tror.
Mybanker tjener penge ved at modtage henvisningsprovision fra banker repræsenteret på vores hjemmeside. Mybanker modtager derudover provision fra de pengeinstitutter, som prissammenlignes på vores Skift Bank tjeneste. Provisionen modtages, når en bruger af Skift Bank tjenesten vælger, at foretage et bankskifte gennem Mybanker. Provisionen bliver beregnet på baggrund af den ind- og udlånsvolume, som brugeren angiver i Skift Bank tjenestens udbudsformular.
Følg pressemeddelelser fra Mybanker A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker A/S
Nye tal afslører: Kvinders formue halter efter mændenes30.7.2020 08:00:00 CEST | Nyhed
Mænd investerer mere end kvinder gør, og det har stor betydning for forskellen på mænd og kvinders formue på den lange bane. Det viser tal fra Mybanker.
Sådan kan dit valg af bolig påvirke din pensionstid27.7.2020 08:30:00 CEST | Aktuelt
Når danskerne skal vælge, hvor i landet, de vil bosætte dig, har de reelt to mulige scenarier. De kan være fattige lønmodtagere og rige pensionister, eller rige lønmodtagere og fattige pensionister. De kan nemlig vælge mellem storbyen eller provinsen.
Nye regler mindsker fordelene ved forældrekøb: Her er løsningen23.7.2020 07:45:00 CEST | Aktuelt
De økonomiske fordele ved at foretage et forældrekøb bliver mindre i fremtiden. Der er dog stadig flere muligheder for at hjælpe sit barn med at få fingrene i en bolig. Hos Mybanker foreslår man, at forældrene og barnet i fællesskab køber en lejlighed.
Efter nye regler for kviklån: En lav ÅOP kan ende med dyrere lån10.6.2020 08:17:45 CEST | Aktuelt
Folketingets nye regler om kviklån er et godt tiltag, der dog risikerer at blive symptombehandling, hvis ikke man samtidig har fokus på at skabe mere gennemsigtighed på alle lån. Sådan lyder opfordringen fra Mybanker, der samtidig advarer imod, at et ensidigt fokus på ÅOP kan føre til dyrere lån.
Stor stigning i hurtige bankskifter: Danskernes nye digitale vaner øger krav til bankerne2.6.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste danskere er efterhånden vendt tilbage til hverdagen efter Corona. Det gælder også Mybanker, hvor corona-karantænen især været synlig i danskernes digitale bankvaner. De seneste måneder stiller nemlig store krav - også til banksektoren.