Fly PLAY hf

Det islandske flyselskab, PLAY skal flyve danskerne til New York til lavpris

Del
Danskerne har fået et nyt flyselskab, der skal flyve dem fra København til USA's østkyst - fra det historiske Boston til det imponerende Washington. I dag offentliggør PLAY en helt ny rute til New York, der skal bringe danskerne til storbyens fantastiske kultur, arkitektur og sport, med høj service og en yderst konkurrencedygtig pris.

- PLAY tilføjer New York til sine USA-destinationer, der i forvejen tæller Boston og Washington

- Med landing i Stewart Airport bliver rejsetiden fra flysæde til NYC forkortet betydeligt

- Mellem 1. og 7. februar kan rejsen bookes til en pris helt ned til 999 kroner

København, 1. februar 2022 – I dag offentliggør PLAY, Islands nye internationale flyselskab, en ny rute til USA fra København, nærmere bestemt en af danskernes favoritdestinationer, New York. Det første fly fra PLAY vil flyve til storbyen, der aldrig sover, den 9. juni 2022 med efterfølgende flyvninger året rundt, fire gange om ugen fra Københavns Lufthavn, med mellemlanding i smukke Keflavík på Island.    

PLAY er det oplagte valg til dem, der har lyst til at besøge USA's østkyst, fra Boston til New York til Washington, med et behageligt serviceniveau og en god pris, som er til at betale. 

For de mest akut rejselystne, tilbyder PLAY priser helt ned til 999 kroner, hvis du booker rejsen fra i dag og indtil 7. februar. Se mere information om, hvordan du kan få fingre i billetterne på www.flyplay.com.

En kortere rejsetid med PLAY
Som det eneste internationale selskab, vil PLAY flyve til lufthavnen, New York Stewart International Airport, hvilket vil forkorte rejsetiden fra flysæde til NYC betydeligt. Lufthavnen ligger blot 75 minutters køretur fra Times Square på Manhattan og er langt lettere at komme til og fra, end de øvrige internationale lufthavne på grund af dens lille størrelse med få rejsende. Til sammenligning tager det i gennemsnit to til tre timer at nå til Manhattan fra JFK Airport og Newark Airport, på grund af lufthavnenes overvældende størrelse og antal passagerer med dertilhørende langtrukne sikkerhedsprocedurer.  

Lille lufthavn – store besparelser
Det er dog ikke kun grundet passagernes transfer fra lufthavn til storbyen, at det giver mening for PLAY at vælge Stewart Lufthavn som destination. Landingsafgiften i Stewart Airport er hele 80% billigere end de øvrige lufthavne i New York, hvilket er med til at sikre konkurrencedygtige billetpriser året rundt. Samtidig betyder den lille mængde flytrafik i lufthavnen, at PLAY’s fly skal bruge mindre tid på at transportere flyet på jorden, hvilket sparer både brændstof, økonomiske ressourcer og Co2 for flyselskabet. Dette passer ind i PLAY’s kerneværdier: at tilbyde de laveste priser, simpel og komfortabel service, med mest mulig omtanke for miljøet. 

Stewart lufthavn ligger i nærheden af Hudson Valley, der er det hurtigst voksende område i New York de seneste par år målt på indbyggere. Hudson Valley byder på fantastiske shoppingmuligheder og en af verdens største LEGOLAND-parker, hvilket gør regionen til en destination i sig selv. 

Flere USA-ruter fra København åbner i foråret
Udover PLAY's nye rute til New York, åbner flyselskabet for to øvrige flyvninger til USA i 2022. Fra april 2022 kan man rejse fra København til Baltimore/Washington International Airport (BWI) og i maj 2022 åbner afgangen fra København til Logan Airport, Boston (BOL) med det nye islandske flyselskab.

For mere information:

Pressekontakt for PLAY i Danmark, Caroline Olesen, Grey Public – tlf og mail:

+45 22257976 og caroline.olesen@grey.com

Billeder

Links

Information om Fly PLAY hf

Fly PLAY hf



PLAY er et lavprisflyselskab, der fra 2022 flyver fra Island til 25+ destinationer i Europa og Nordamerika. PLAY flyver med nye Airbus A321NEO og A320NEO fly med en enkel og  strømlinet service, der giver rejsende mulighed for at betale mindre og stadig få en god rejseoplevelse. Sikkerheden er det vigtigste for PLAY, men også tidspræcision, enkelhed, glæde, lave priser og omtanke for miljøet er en del af flyselskabets kerneprincipper.

Følg pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye