Det haster med en redningsplan for det danske drikkevand
11.8.2021 22:00:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse

Vores grundvand og drikkevand er nu for alvor truet af forurening. Der er derfor behov for at styrke den nationale og den lokale indsats for grundvandsbeskyttelse og dermed vandværkernes forsyningssikkerhed. Grundvandsparker, anlagt strategiske steder rundt om i landet, er en naturlig videreførelse af beskyttelsen af de boringsnære områder og skal skærme grundvandet mod nedsivning af uønskede stoffer i større områder.
”Rent drikkevand fra vandhanen har gennem generationer været en selvfølge. Sådan skal det fortsat være også for de kommende slægter. Men situationen er nu så forværret, at det kræver yderligere politisk indgriben for at øge beskyttelsen mod stoffer, som kan true grundvandet ved at trænge ned gennem jordlagene og i sidste ende påvirke drikkevandet, ”siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Direktør i Danske Vandværker, Susan Münster er enig:
”Det bliver sværere og sværere for vandværkerne at finde rent vand, derfor ønsker vi en samlet plan, som for alvor kan fremtidssikre vores drikkevand. Vi mener, at grundvandsparker, hvor vi så at sige dyrker drikkevand, er en både god og realistisk metode. Vi har ikke brug for flere analyser, vi har brug for, at politikerne handler, før det er for sent”.
Det samme er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:
”Skal udviklingen vendes, er vi nødt til at handle nu. Det er helt oplagt at forbyde brug af giftstoffer oven på de jorde, hvor vores grundvand dannes. Her kan vi så skabe mere vild natur eller lade dyrkning af jorden overgå til økologi. Det burde være helt indlysende, at man selvfølgelig ikke anvender gift lige oven på en unik ressource som vores grundvand.”
Brancheorganisationerne DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening peger på, at der hurtigst muligt skal vedtages en økonomisk model og igangsættes en udrulningsplan for etableringen af grundvandsparker på de sårbare indvindingsområder, for at sikre forsyningen af rent drikkevand til danskerne.
En grundvandspark er et område, hvor man dyrker rent grundvand. Inden for parken må der ikke bruges pesticider og andre forurenende stoffer. Grundvandsparkerne oprettes i de områder, hvor vandværkerne henter deres vand. Ved udpegning af grundvandsparkerne prioriteres samtidig genopretning af natur, etablering af økologisk jordbrug, skovrejsning og klimatilpasning.
Grundvandsparkerne er altså samtidig et rigtig godt udgangspunkt for at skabe bedre og mere sammenhængende naturområder.
De tre parter bag forslaget forventer, at ordningen vil kræve en statslig grundvandsfond på 7-10 mia. kr. over en tiårig periode.
Finansloven for næste år samt efterårets forhandlinger om en ny pesticidhandleplan er oplagte anledninger til at få lavet en redningsplan for det danske drikkevand.
Kontaktinfo til de tre organisationer:
DANVA, Karsten Bjørno, 2014 3542
Danske Vandværker, Dorthe G Rasmussen, 2670 7106
Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Gyldendal Nystrøm, 3119 3254
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandsektoren og DN: Drikkevandet skal beskyttes bedre - nu!23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal hurtigt have et nationalt sprøjteforbud de steder, hvor grundvand bruges til drikkevand. Mette Frederiksen kaldte forud for forrige valg drikkevandet for "Danmarks guld". Beskyttelsen af vores grundvand blev måske derfor et af dette valgs helt centrale temaer.
DANVA og Danske Vandværker med politisk udspil: Indskriv sprøjteforbud i regeringsgrundlaget20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskyttelsen af det danske drikkevand skal op i et helt andet gear, hvis vi også i fremtiden vil kunne drikke vandet direkte fra hanen uden omfattende rensning. Derfor opfordrer DANVA og Danske Vandværker i et politisk udspil til at skrive et nationalt sprøjteforbud ind i det kommende regeringsgrundlag.
Drikkevand samler Danmark på tværs af partier15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af både røde og blå stemmer ønsker drikkevandet beskyttet, viser undersøgelse, der blev foretaget før valgudskrivelsen.
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






