Det gigantiske hestebønnegenom afkodet
Overalt i verden stræber man efter at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser ved at erstatte kød- eller mælkeprotein med plantebaserede alternativer. Bælgplanten hestebønne, der har et højt proteinindhold og dyrkes under mange forskellige klimaforhold, kan komme til spille en nøglerolle i den sammenhæng.
Bælgplanteprotein er vigtig for overgangen til en plantebaseret kost, fordi man ved at spise det sammen med protein fra ris eller hvede kan få sit fulde næringsbehov dækket uden kød. Derfor har forskerne gennem flere år sammen med planteforædlere arbejdet på at forbedre sygdomsresistens, udbytte- og proteinkvalitet i hestebønner.
Hestebønner er ikke afhængige af at få tilført kvælstofgødning, da de får adgang til kvælstof gennem symbiose med jordbakterier. Man kan derfor dyrke en vigtig basisfødevare på en bæredygtig måde. Derudover er det et vigtigt mål at erstatte importeret sojaprotein med lokalt produceret protein fra for eksempel hestebønner for at forbedre klimaregnskabet.
Det er nu endelig lykkedes forskerne at afkode hele det gigantiske hestebønnegenom, hvor det største kromosom svarer til hele det humane genom.
Udtalelse fra professor Stig Uggerhøj Andersen:
“Det er virkelig en milepæl, at det er lykkedes at kortlægge det kæmpestore hestebønnegenom. Nu har vi endelig muligheden for at forstå vigtige træk som tørketolerance, proteinindhold og -kvalitet, så vi sammen med planteforædlerne kan forbedre dem på en effektiv måde og gøre hestebønner til en meget mere attraktiv afgrøde.”
Med den nye information om hestebønnegenomet vil forskerne nu fortsætte med at udbygge deres viden om proteinafgrøden ved skabe et overblik over den genetiske variation dens sammenhæng med de vigtigste af afgrødens egenskaber.
Hestebønnegenomet blev sekventeret af et internationalt konsortium ledet af professor Stig Uggerhøj Andersen, Aarhus Universitet.
Resultaterne er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature.
Nøgleord
Kontakter
Professor Stig Uggerhøj Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
sua@mbg.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum