Det gigantiske hestebønnegenom afkodet
10.3.2023 09:43:56 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Overalt i verden stræber man efter at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser ved at erstatte kød- eller mælkeprotein med plantebaserede alternativer. Bælgplanten hestebønne, der har et højt proteinindhold og dyrkes under mange forskellige klimaforhold, kan komme til spille en nøglerolle i den sammenhæng.
Bælgplanteprotein er vigtig for overgangen til en plantebaseret kost, fordi man ved at spise det sammen med protein fra ris eller hvede kan få sit fulde næringsbehov dækket uden kød. Derfor har forskerne gennem flere år sammen med planteforædlere arbejdet på at forbedre sygdomsresistens, udbytte- og proteinkvalitet i hestebønner.
Hestebønner er ikke afhængige af at få tilført kvælstofgødning, da de får adgang til kvælstof gennem symbiose med jordbakterier. Man kan derfor dyrke en vigtig basisfødevare på en bæredygtig måde. Derudover er det et vigtigt mål at erstatte importeret sojaprotein med lokalt produceret protein fra for eksempel hestebønner for at forbedre klimaregnskabet.
Det er nu endelig lykkedes forskerne at afkode hele det gigantiske hestebønnegenom, hvor det største kromosom svarer til hele det humane genom.
Udtalelse fra professor Stig Uggerhøj Andersen:
“Det er virkelig en milepæl, at det er lykkedes at kortlægge det kæmpestore hestebønnegenom. Nu har vi endelig muligheden for at forstå vigtige træk som tørketolerance, proteinindhold og -kvalitet, så vi sammen med planteforædlerne kan forbedre dem på en effektiv måde og gøre hestebønner til en meget mere attraktiv afgrøde.”
Med den nye information om hestebønnegenomet vil forskerne nu fortsætte med at udbygge deres viden om proteinafgrøden ved skabe et overblik over den genetiske variation dens sammenhæng med de vigtigste af afgrødens egenskaber.
Hestebønnegenomet blev sekventeret af et internationalt konsortium ledet af professor Stig Uggerhøj Andersen, Aarhus Universitet.
Resultaterne er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature.
Nøgleord
Kontakter
Professor Stig Uggerhøj Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
sua@mbg.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gåden om globale støvstorme på Mars er løst17.11.2026 11:48:27 CET | Pressemeddelelse
Forskerne har længe spekuleret over, hvordan støvstorme, der dækker hele Mars, kan opstå. Nu viser nye resultater, hvorfor det sker.
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum