Erhvervsministeriet

Det går fremad i landdistrikterne

Del

Det går fremad i mange landdistriktskommuner. Det viser regeringens Regional og Landdistriktspolitisk redegørelse 2016, som netop er oversendt til Folketinget.

De nye tendenser glæder erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

- Der skal også være beskæftigelse, udvikling og attraktive områder uden for de større byer, så det er glædeligt, at vi nu ser en række nye positive tendenser ude i landdistrikterne. Regeringen har fra første dag lagt stor vægt på vækst og udvikling i hele landet og har præsenteret over 120 vækstinitiativer i udspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark, som gør en forskel. 

Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse viser blandt andet, at befolkningen er vokset i flere af de kommuner, som tidligere har haft befolkningstilbagegang. Redegørelsen viser også, at beskæftigelsen ikke alene stiger omkring de store byer, men også i flere områder andre steder i landet. Endelig viser hussalget og realkreditudlånet i områderne uden for de store byer også spirende tegn på, at flere dele af landet er inde i en god udvikling.

- Der gemmer sig mange nuancer bag tallene, og der er fortsat betydelige udfordringer. Men der er tegn på at det går den rigtige vej for landdistrikterne. Det er jeg glad for. Det har netop været en prioritet for regeringen at bidrage yderligere til at det bliver lettere at arbejde og bo i hele Danmark, og at virksomheder kan skabe vækst i alle dele af landet, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark” kan samlet set give et varigt løft af BNP med 2,5 mia. kr. Indtil videre har regeringen indgået aftaler om landbrugspakken og om vækstaftalen, der gav 800 mio. kr. til blandt andet bedre bredbånd og færgeforbindelser. Endvidere udflyttes 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i hele landet. Samtidig forhandles der nu om en ny planlov, som ligeledes forventes at sætte gang i udvikling i landdistriktskommunerne.

For yderligere pressekontakt:

Pressekonsulent Rasmus Holm Thomsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, tlf. 91 39 94 55 / mail rht@evm.dk

Vedhæftede filer

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervs- og iværksætteraftale ruster danske virksomheder til fremtiden12.11.2017 17:50pressemeddelelse

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Samlet afsættes 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur blandt andet med en aktiesparekonto. Samtidigt kan danskerne blandt andet se frem til lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer og en lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum