Det går den forkerte vej for erhvervslivet på Lolland-Falster

Sidste år lå Guldborgsund Kommune som nummer 39. Men med en tilbagegang på ni pladser er kommunen nu gledet ned i midterfeltet. Lolland Kommune var sidste år nummer 63, men er nu dumpet 17 pladser ned til en placering som nummer 80 ud af de 98 kommuner i Danmark.

- Jeg synes, vi har en fin dialog med de to kommuner, og jeg er rigtig ked af tilbagegangen og den dårlige placering, især for Lolland Kommune. Men vi fornemmer også i dagligdagen den forskel, der er på de to kommuner, siger formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster Steen Koch Rasmussen.

Tilbagegang på trods af forbedring
Guldborgsund Kommunes tilbagegang skyldes ikke, at kommunen er blevet mindre erhvervsvenlig siden sidste år. Tilbagegangen skyldes primært, at andre kommuner er blevet meget bedre og har overhalet kommunen indenom.

Lolland Kommune har ikke en formaliseret politik om samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsliv og om erhvervspraktik i folkeskolen. Det kommer også til at gå ud over søgningen til erhvervsuddannelserne. På flere parametre er mange kommuner blevet bedre og har overhalet kommunen.

Det bør blive bedre næste år
- Vi har meget brug for, at de to kommuner er attraktive for det lokale erhvervsliv. Derfor mener jeg, vi har en fælles interesse i, at kommunerne sikrer gode rammevilkår for virksomhederne, siger Steen Koch Rasmussen.

- Jeg håber, vi i fællesskab kan finde gode tiltag. Ikke kun for at kravle op ad listen næste år, men i høj grad for at tiltrække og fastholde virksomhederne på Lolland-Faster.

Begge kommuner på Lolland-Falster ligger højt placeret i forhold til erhvervsaffald, hvor genbrugspladserne holder længe åbent og gebyrerne ikke hører til blandt de højeste.

Sådan er Lolland-Falster placeret på ranglisten

Kommune	2017	2018	Ændring
Guldborgsund	39	48	-9
Lolland	63	80	-17

Fakta om kommuneanalysen
Dansk Byggeri har i syv år taget temperaturen på de danske kommuners erhvervsforhold og udarbejdet en rangliste over erhvervsvenlighed.

Analysen er baseret på 30 forskellige parametre fordelt på syv overordnede temaer, der alle viser, hvor erhvervsvenlige, de enkelte kommuner er. Temaerne er: byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn som for eksempel kommunale investeringer og antallet af byggetilladelser.