Det første råhus er nu lukket i ny fakultetsbygning til Syddansk Universitet
19.4.2021 13:28:07 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

På byggepladsen ved Syddansk Universitet er der fuld gang i opførelsen af seks bygninger, som skal forbinde universitetet med det nye Odense Universitetshospital, Nyt OUH. Bygningerne skal i fremtiden huse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
I november 2020 stod råhuset til den første bygning færdigt, og efter at have monteret facade og tag på råhuset, står der nu en helt tæt og lukket bygning klar. Dermed kan der for alvor tages fat på næste fase med det indvendige arbejde i bygningen.
”Det er en vigtig milepæl, som vi nu har passeret på projektet. Det betyder, at vi kan komme i gang med selve indretningen af bygningen, som i arbejdstimer udgør 70 procent af arbejdet, og dermed er en ganske stor del af projektet,” siger Per Seidelin, projektchef i Vejdirektoratet.
Den færdige bygning bliver en del af den såkaldte koblingszone, hvor universitet og hospital mødes, og kommer ud over undervisningslokaler til at rumme blandt andet laboratorier og en retsmedicinsk afdeling. Det stiller nogle helt særlige krav til indretningen af bygningen.
Projektet har i mindre grad været påvirket af den generelle situation med COVID19 i samfundet, hvilket der er taget højde for ved en tilpasning af tidsplanen.
”For at absorbere nogle mindre forsinkelser på grund af uforudsete funderingsforhold er projektets tidsplan blevet tilrettet, og i den forbindelse er der samtidig indlagt en buffer for at sikre en større robusthed i forhold til COVID19-situationen. Samlet set betyder det, at afleveringstidspunktet er blevet skubbet en måned,” siger Per Seidelin.
Det samlede projekt forventes at kunne overdrages til Syddansk Universitet ved udgangen af januar 2023.
Fakta
SDU SUND er en ny fakultetsbygning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
Fakultetsbygningen vil forbinde Syddansk Universitet med det nye Odense Universitetshospital, Nyt OUH.
Den nye bygning bliver 50.000 m2.
Byggeriet af SDU SUND er opdelt i seks entrepriser.
Nøgleord
Kontakter
Per SeidelinProjektchef
Tlf:7244 7174pese@vd.dkJens GendersKommunikationskonsulent
Tlf:7244 3333Tlf:6193 0423jege@vd.dkBilleder
Links
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på cykelsti ved Faaborg28.9.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 30. september og en uge frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på cykelstien på rute 44 ved Faaborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om nye cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave28.9.2026 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. oktober inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om de kommende cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave, der skal gøre det tryggere og mere sikkert at cykle på strækningen.
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


