Political Festival of Europe

Det Europæiske Folkemøde sætter sundhed og fremtidens pandemier på dagsordenen

Del
I næste uge inviteres en række spændende talere til debat om fremtidens pandemier skal løses nationalt eller på europæisk plan.
Anna Shvets, Pexels
Anna Shvets, Pexels

Til Political Festival of Europe, vil Susanne Zimmer (MF, Alternativet), Christian Friis Bach (Stifter, Warfair og tidligere minister), Claus Rehfeld (CEO, Nordic Healthcare Group) og Stine Bosse (Bestyrelsesformand, Political Festival of Europe) diskutere, hvilken rolle EU har ved fremtidens sundhedsudfordringer.

Siden Covid-19 pandemien brød ud, er sundhed kommet højt op på Europas dagsorden. Sundhedssystemer i de europæiske lande spænder vidt – restriktioner var forskellige fra land til land, og det var smitten også. I en globaliseret verden, hvor rejser og samhandel er en stor del af det moderne liv, understregede pandemien vigtigheden af, at sundhed ikke bare er et nationalt anliggende, men også noget der skal drøftes internationalt. Spørgsmålet er nu, om fremtidens sundhedsproblemer skal løftes på et fælles europæisk plan – og i så fald hvordan?

Det bliver diskuteret på Tech & Health Stage, fredag d. 26. august kl. 11.00-12.00 i Mariager. Debatten bliver modereret af Narcis George Matache, politisk rådgiver, S&D-kandidat og stifter af Last Week in Denmark.

Sundhed er et gennemgående tema i Mariager

Political Festival of Europe er bygget op omkring i alt syv temaer, der danner grundlaget for festivalens indhold i år. Foruden sundhed er temaerne business, demokrati, kultur, klima, teknologi og udenrigspolitik.

”Covid-19 viste, at Europa er stærkest, når vi arbejder sammen. Vi skal blive ved med at drøfte, hvordan vi skal handle i Europa, når fremtidens sundhedsudfordringer banker på. Dette sætter vi på dagsordenen i Mariager, hvor jeg ser frem til en spændende debat,” udtaler Stine Bosse.

Se programmet her, og følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier og i det månedlige nyhedsbrev.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Anna Shvets, Pexels
Anna Shvets, Pexels
Download

Links

Information om Political Festival of Europe

Political Festival of Europe
Political Festival of Europe
Torvet 1A
9550 Mariager

+4570605072http://www.pfoe.org

Political Festival of Europe/Det Europæiske Folkemøde er en årlig festival, der fejrer demokratiet og er platform for den demokratiske samtale. På Festivalen vil vi diskutere de mest presserende emner på den europæiske dagsorden. Udover de mange politiske events, vil Festivalen være et sted hvor deltagerne kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa.

Følg pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye