Sort/Hvid

Det er svært at sluge, mens man græder

Del
Nanna Cecilie Bang er tilbage på Sort/Hvid med TRUE.STORY - et vanvidsridt af et standupshow , hvor hun tager publikum med rundt i de mest absurde og afsindige afkroge af en ung kvindes liv. ’Og pludselig står du med en fremmed mands pik i munden og overvejer at bide den af – og sige baby bite 3 for tyve – og du tænker, ville det være høfligt, ville det? TRUE.STORY har repremiere den 22. september.
Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Hun har klippet håret, så det ligner, hun har mistet troen på livet. Hun forestiller sig nogle gange, hvordan det ville være, hvis hun fik kræft. Hun siger til sin partner, at hun kan lide det hårdt, for det er usandsynligt kønsstereotypt at tænde på ’jeg elsker dig’. Hun tror på Tinder, hun får stjålet sin cykel to gange om måneden, hun er blevet så fed, at hendes lår er begyndt at gå ind i hinanden, men det er okay, siger hendes venner. Det er vigtigt at stå ved, hvordan man ser ud. Tiden for smukke mennesker er forbi.

TRUE.STORY - af og med Nanna Cecilie Bang og instrueret at Christian Lollike - er tragikomisk standup om en ung kvinde, der vill være fri til at være den, hun er - frigjort nok til at dyrke sex med hvem hun vil. Forestillingen har repremiere på Sort/Hvid den 22. september og spiller indtil den 7. oktober. 

’For mig er Nannas historie et vidnesbyrd om, hvordan det seksuelle frigørelsesprojekt kan blive en nærmest tvangspræget jagt på behovsopfyldelse,' siger Christian Lollike, kunstnerisk direktør på Sort/Hvid og instruktør på TRUE.STORY og fortsætter: 

'Samtidig synes jeg, hun går på tværs af de normale opfattelser af, hvad en ung kvinde må sige – og ikke mindst - gøre. Derfor fik jeg lyst til at iscenesætte projektet’.

TRUE.STORY er fortællingen om en kvinde, der råber og banker i gulvet med en kost, fordi hendes underbo er så lykkelig, at det siver op i hendes lejlighed. Først lyden af grin, så sex. Det er jo ikke fordi, hun ikke er okay, hun er bare så pissetræt af at høre på underboen og al hendes lykke.

Hun er single, og heldigvis for det. Hun ved nemlig, at den store fordel ved at være single er, at man er fri. Fri og uafhængig af andre. Således klamrer hun sig krampagtigt fast til forestillingen om at være en frigjort kvinde, mens hun jagter anerkendelse fra de mænd, hun er fri til at have sex med. Hun klamrer sig fast til den forestilling, mens hun stræber efter at have de rigtige holdninger, sige de rigtige ting og være den type kvinde, der lever i nuet og afskyr underholdning.

Hun har klippet sit hår på sådan en feministagtig måde. På sådan en måde, så teaterchefer bliver nødt til at spørge: ’Hvad gør du så, når du skal spille rigtig kvinde? Hvad gør du, når du ikke er grim og sjov? Det er jo også vigtigt for folk, at de kan relatere’. Og de har en pointe, for hun vil virkelig gerne ha’, at alle kan relatere til hende. ’Jeg kan virkelig være smuk, det lover jeg’.

TRUE.STORY vises fra den 22.09.2017 - 07.10.2017

22/9 kl. 20, 23/9 kl. 17, 28/9, 29/9, 30/9 kl. 20, 6/10 OG 7/10 kl. 20

STED Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V.

BILLETTER teaterbilletter.dk / 70 70 74 94 / billet@sort-hvid.dk

Læs mere på www.sort-hvid.dk

Pressekontakt: Malin Schmidt / 31 23 55 31 / malin@sort-hvid.dk

Med venlig hilsen

Sort/Hvid

Tekst og performance NANNA CECILIE BANG

Instruktion CHRISTIAN LOLLIKE

NANNA CECILIE BANG er uddannet fra Århus Skuespillerskole i 2014. Spillede monologen Folkeskolereformen på Mungo Park Kolding, som hun fik en Reumert Talentpris for i 2015. Har spillet store og små roller, blandt andet ’Og nu: Verden!’ på Husets Teater i 2015, har været en del af Momentums Ensemble vol. 10 samt medvirket i Morph på Aarhus Teater i 2017. Senest gæsteskuespiller på VI ER VERDEN på Sort/Hvid. Nanna Cecilie Bang er også dramatiker og skriver aktuelt ’My heartache brings all the boys to the yard’ for Aarhus Teater til næste sæson. 

Nøgleord

Billeder

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis
Download
Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis
Download

Links

Information om Sort/Hvid

Sort/Hvid
Sort/Hvid



Teateret blev grundlagt i 1972 under navnet CaféTeatret, og har gennem årenes løb spillet en central rolle for dansk teater. I 2011 tiltrådte Christian Lollike som kunstnerisk direktør med ambitionen om at skabe samtidsrelevant scenekunst på et teater med internationalt udsyn. Siden da har teatret gennemgået en større kunstnerisk forandring og gjort sig markant bemærket i både ind- og udland. I maj 2014 skiftedes teaterets navn til Sort/Hvid, men kun et halvt år senere opstod der brand i det historiske teater i Skindergade, og bygningen stod ikke til at redde. I marts 2017 stod Sort/Hvids nye og større teater i Den Brune Kødby i hjertet af Vesterbro endelig færdigt.

Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Hvem er bange for Pamela Anderson?12.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Og hvad gør Pamela Anderson bange? Baywatch-skuespilleren er den celebre hovedperson i en ny horrormusical af AKT1 på Sort/Hvid. Forestillingen spærrer det blonde ikon inde i et badedragtrødt rædselskabinet på scenen for at reflektere over vores tids angst for at være vulgær og overfladisk, uautentisk og fake. Med Pamela som historiens heltinde vil instruktør Niels Erling gøre op med årtiers underkendelse af popkulturens betydning for vor tids moralske forestillingsverden.

Kim Mejdahl graver sin kærlige far frem bag psykopaten25.10.2023 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse

Kunstner Kim Mejdahl beskriver sig selv som en ”provinsbøsse fra den vestsjællandske arbejderklasse”. Med sit kommende installationsværk FRISKABTE, der tager udgangspunkt i hans eget liv, forsøger han at finde den kærlige far bagved ”psykopaten”, som Kim kunne finde på at kalde sin alkoholiserede og voldelige far i sine videodagbøger. Installationen åbnes den 16. november på Sort/Hvid. Temaet kredser om homoskam, alkoholmisbrug og dansk arbejderklasse. Han synes selv, at det mest ubehagelige ved hans opvækst er, at den er så almindelig i et Danmark, hvor mere end 100.000 børn ifølge Sundhedsstyrelsen vokser op med alkoholproblemer i hjemmet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye