TEKNIQ Arbejdsgiverne

Det er et hit at blive uddannet på deltid

Del
På fire år er deltidsuddannelsen til installatør steget fra 452 til 1.481 studerende. Fuldtidsstudiet er omvendt stort set uændret.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Arbejdsliv og studieliv i en skøn forening. Den kombination har de senere år trukket gevaldigt i både elektrikere og vvs’ere med drømmen om at videreuddanne sig til installatør.

De senere år har der således været en eksplosiv stigning i antallet af studerende, siden deltidsuddannelsen blev lanceret med blot 10 deltagere i 2015. Året efter var der 452 studerende på erhvervsakademierne, som udbyder uddannelsen. Det tal steg voldsomt de følgende år med en foreløbig top på 1.482 studerende sidste år. Til sammenligning var der indskrevet 174 elever på fuldtidsstudierne til installatør.

”Stigningen skal ses i lyset af, at man kan arbejde ved siden af studierne, hvilket betyder noget i en tid, hvor der er godt gang i Installationsbranchen,” siger Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Han betegner det som en ”markant udvikling”, siden man i 2015 introducerede muligheden for at tage deltidsuddannelsen til installatør på landets erhvervsakademier.

”Jeg tror på, at vi de kommende år fortsat vil se et højt niveau, og der er potentiale til en stigning i optaget. Dels fordi behovet for medarbejdere med høje kompetencer stiger, og dels fordi der uddannes dobbelt så mange elektrikere som for fem år siden,” siger Jørgen Prosper Sørensen.

Behov for kompetencer

Han understreger, at det er vigtigt med medarbejdere, der løbende bygger på deres kompetencer, i brancher som fx el og vvs, hvor den teknologiske udvikling – ikke mindst indenfor den grønne omstilling – hele tiden medfører nye krav til branchernes virksomheder og deres ansatte.

”Generelt stiger uddannelsesniveauet i brancherne, hvilket især skyldes den stigende kompleksitet i de tekniske løsninger, virksomhederne skal levere. Samtidig stiger behovet for rådgivning af kunderne stiger,” siger Jørgen Prosper Sørensen og uddyber:

”Virksomhederne er også glade for deltidsuddannelserne, fordi deres dygtige medarbejdere kan fortsætte i virksomheden, samtidig med at de studerer og bringer nye og grønne kompetencer ind i virksomheden. Derudover er det ikke sikkert, at mange af de deltidsstuderende ville have haft mulighed for at tage uddannelsen, hvis ikke denne mulighed var til stede.”

Cirka to tredjedele af de studerende på både deltids- og fuldtidsuddannelsen vælger el-installatør, mens den sidste tredjedel vælger vvs-installatør, viser de landsdækkende tal.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 28 51 71 25

Billeder

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Download
Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye