Det danske herrelandshold i håndbold hyldes mandag fra balkonen på Københavns Rådhus
29.1.2023 22:31:21 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Presseinvitation
Med guldmedaljer og VM-pokal bliver de nykårede danske verdensmestre i morgen mandag 30. januar 2023 kl. 17.05 hædret på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Sophie Hæstorp Andersen ønsker tillykke og byder på rådhuspandekager.
”De danske håndboldherrer er verdensmestre for tredje gang i træk. Det er intet mindre end en historisk bedrift, som fortjener den største respekt og hyldest. Balkonen er selvfølgelig klar til VM-holdet. Jeg håber, at hele Danmark vil valfarte til København og Rådhuspladsen for at fejre de tredobbelte guldvindere”, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Som triple-vindere af VM i herrehåndbold er glæden og stoltheden over den nye titel stor i Dansk Håndbold Forbund:
”Det er en fuldstændig fantastisk præstation, og en hidtil uset magtdemonstration, vores danske herrelandshold har leveret. Jeg er pavestolt over, hvad de har opnået på banen, men mindst lige så stolt over den vildt flotte opbakning, der har været til holdet både i arenaerne og hjemmefra. Tusind tak for det - vi håber at se rigtig mange på Rådhuspladsen!”, siger formand i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen.
Det anbefales at komme i god tid på Rådhuspladsen, da noget af pladsen er under renovering og derfor afspærret.
Pressetilmelding påkræves
Pressen bedes tilmelde sig arrangementet senest i morgen mandag 30. januar kl. 13. For tilmelding eller yderligere information kontakt pressekonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, ig9q@kk.dk eller tlf. 26 13 65 49. Mødetid for pressen kl. 16.30 ved Rådhusets hovedindgang.
Kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressechef Thomas Søie på tlf. 20 52 97 86.
Program
|
Kl. 16.30 |
Pressen møder ved hovedindgangen til Københavns Rådhus. Medbring pressekort. |
|
Kl. 17.05 |
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen tager imod håndboldherrerne ved hovedindgangen. Det danske herrelandshold hyldes på Balustraden ved Rådhusets hovedindgang af de forsamlede mennesker på Rådhuspladsen. |
|
Kl. 17.20 |
Overborgmesteren ledsager håndboldherrerne til Festsalen. |
|
Kl. 17.30 |
Officielt arrangement i Festsalen. Overborgmesteren holder velkomsttale. Tale ved formand for Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen. |
|
Kl. 17.50 |
Balkonseance, hvor håndboldherrerne træder ud på balkonen på skift fem spillere ad gangen. Herefter reception med rådhuspandekager og mulighed for spørgsmål fra pressen. |
|
Kl. 18.45 |
Arrangementet forventes slut. |
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum