VIA University College

Designtalent fra Vejen viser mode i din stue

Del
Den unge Line Linaa Haagensen fra Vejen er et lovende bud på fremtidens designtalenter. Gennem en ny AR-app fremviser hun sit bæredygtige design i tilskuerens eget hjem.
Line Linaa Haagensen
Line Linaa Haagensen

Det plejer at være modeugen i København, der danner rammen om nyuddannede designeres fremvisning af deres designs. Men i år bliver det anderledes.

Under titlen SUSTAIN:AR inviterer dimittender fra VIA Design og Business til virtuel fremvisning af deres bud på fremtidens bæredygtige mode. Det hele foregår gennem en specialudviklet app, der benytter augmented reality til at fremvise de enkelte designs – og gennem appen kan man således se modellerne stå foran sig i sin egen stue, hvor man kan nærstudere tøjet 360 grader rundt.

Blandt de unge talenter er Line Linaa Haagensen fra Vejen. Inspirationen til hendes design er fremtiden, og hvordan vi ønsker, at fremtiden skal se ud.  

”Med fokus på bæredygtighed gør jeg brug af langsigtede materialer og genbrug i mit design. Jeg bruger materialer, der allerede findes ved for eksempel at kigge i genbrugsbutikker. På den måde kan jeg lave gammelt tøj om til noget nyt og unikt,” fortæller den unge designer.

Coronasikret fremvisning

Line Linaa Haagensens design kan ses gennem appen SUSTAIN:AR, som er frit tilgængelig for alle. Hos VIA Design og Business glæder man sig til at afprøve den nye teknologi.

”Vi har en lang tradition for at fremvise årets mest talentfulde designere til et stort modeshow. Sidste år afprøvede vi både virtual reality og augmented reality til at promovere designerne, og det var en stor succes. Derfor har vi besluttet at tage den skridtet videre i år og få specialudviklet en app, så vi kan coronasikre fashion eventen ved at flytte den hjem til tilskuerne,” fortæller Susanne Gram Thrane, der er lektor på VIA Design og Business. Hun fortsætter:

”Det vores opgave som uddannelsesinstitution at klæde fremtidens designere på til at skabe en mere bæredygtig branche, og derfor er temaet i år bæredygtighed – og jeg er virkelig imponeret over diversiteten i de koncepter, vores dimittender arbejder med.”

Appen SUSTAIN:AR kan hentes i Appstore til iOS fra den 28. januar 2021.

Læs mere om SUSTAIN:AR og se Line Linaa Haagensens design her www.via.dk/lookbook

Kontakter

Line Linaa Haagensen
T: +45 25 61 87 57
E: linelh63@hotmail.com


Redaktør, Anne Rahbek, VIA University College
T: +45 87 55 15 21
E: rahb@via.dk

Billeder

Line Linaa Haagensen
Line Linaa Haagensen
Download
Line Linaa Haagensen
Line Linaa Haagensen
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye