VIA University College

Designtalent fra Ølgod viser mode i din stue

Del

Den unge Trine Nielsen fra Ølgod er et lovende bud på fremtidens designtalenter. Gennem en ny AR-app fremviser hun sit bæredygtige design i tilskuerens eget hjem.

Trine Nielsen
Trine Nielsen

Det plejer at være modeugen i København, der danner rammen om nyuddannede designeres fremvisning af deres designs. Men i år bliver det anderledes.

Under titlen SUSTAIN:AR inviterer dimittender fra VIA Design og Business til virtuel fremvisning af deres bud på fremtidens bæredygtige mode. Det hele foregår gennem en specialudviklet app, der benytter augmented reality til at fremvise de enkelte designs – og gennem appen kan man således se modellerne stå foran sig i sin egen stue, hvor man kan nærstudere tøjet 360 grader rundt.

Blandt de unge talenter er Trine Nielsen fra Ølgod. Hendes design henter inspiration fra de stærke følelser.

”Kollektionen er inspireret af alle de følelser, du oplever, når du får dit hjerte knust. Følelser som sårbarhed ses i blonderne, hårdhed ses i læderet og drama ses i de voluminøse silhuetter og former. Jeg ønsker at skabe tøj til kvinder, der ikke er bange for at skille sig ud ved at kombinere det feminine og elegante med det dristige,” fortæller den unge designer.

Coronasikret fremvisning

Trine Nielsens design kan ses gennem appen SUSTAIN:AR, som er frit tilgængelig for alle. Hos VIA Design og Business glæder man sig til at afprøve den nye teknologi.

”Vi har en lang tradition for at fremvise årets mest talentfulde designere til et stort modeshow. Sidste år afprøvede vi både virtual reality og augmented reality til at promovere designerne, og det var en stor succes. Derfor har vi besluttet at tage den skridtet videre i år og få specialudviklet en app, så vi kan coronasikre fashion eventen ved at flytte den hjem til tilskuerne,” fortæller Susanne Gram Thrane, der er lektor på VIA Design og Business. Hun fortsætter:

”Det vores opgave som uddannelsesinstitution at klæde fremtidens designere på til at skabe en mere bæredygtig branche, og derfor er temaet i år bæredygtighed – og jeg er virkelig imponeret over diversiteten i de koncepter, vores dimittender arbejder med.”

Appen SUSTAIN:AR kan hentes i Appstore til iOS fra den 28. januar 2021.

Læs mere om SUSTAIN:AR og se Trine Nielsens design her www.via.dk/lookbook

Kontakter

Trine Nielsen
T: +45 31 25 42 10
E: trinern@hotmail.com

Redaktør Anne Rahbek, VIA University College
T: +45 87 55 15 21
E: rahb@via.dk

Billeder

Trine Nielsen
Trine Nielsen
Download
Trine Nielsen
Trine Nielsen
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

VIA er en professionshøjskole med ca. 19.000 studerende og 2.100 medarbejdere.

VIA udbyder over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker. Desuden tilbyder VIA en lang række efter- og videreuddannelser.

Fonden for Entreprenørskab har i 2019 tildelt VIA prisen som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution fordi innovation og entreprenørskab er en fast del af alle VIAs uddannelser.

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum