Designekspert: Derfor overlever cafétavlen teknologisk udvikling

En café er ikke en rigtig café, hvis der ikke er det klassiske caféskilt med en sort eller grøn plade i en træramme med mahognilook. Den holdning kan man mistænke mange caféejere for at have, uanset om man leder efter en god kop kaffe i New York eller Næstved. Restaurationernes stilsikre skiltevalg er ifølge brancheekspert iøjnefaldende.

– Jeg har været i skiltebranchen i 25 år og har oplevet modernisering og digitalisering af skilte og trends, der kommer og går. Men når jeg ser på salget af caféskilte, har det holdt det samme niveau i mange år. Det glæder mig naturligvis, at der er en fast indtægt på det område, men det undrer mig også, at det aldrig ændrer sig, siger Stefan Groth, der er direktør i skiltevirksomheden ShopSign.

Skulle valget af caféskilte være historisk betinget, er det ikke uden grund. Skifertavlerne har nemlig været en del af restaurationsbranchen i flere hundrede år.

Fra Kina til Kong Louis

Det første menukort er dateret tilbage til Song-dynastiet i Kina, der varede fra 960-1279. Hvor det tidligere var kokkens opgave at præsentere den mad, man kunne få, gav tavlerne med valgmulighederne de travle kunder i storbyerne mulighed for hurtigt at danne sig et overblik over udvalget i den region, man befandt sig i. Frankrigs Kong Louis XV står bag den tidligste datering af menukortet i Europa. I 1751 gav han sine gæster mulighed for at vælge mellem fire forskellige retter og desserter på en kridttavle. Den idé tog de franske restauranter til sig efter den franske revolution. I dag er det den lille tavle fra de franske restauranter, man henviser til i ”carte”, når man i dag bestiller ”a la carte”.

I dag sværger mange café-, bar-, og restaurantejere fortsat til det klassiske caféskilt. Det skyldes primært det signal, som skiltet sender. Det mener Lars Hoff-Lund, der er studieadjunkt og studieretningsansvarlig for kommunikationsdesign hos Designskolen Kolding.

– Det håndskrevne menukort på cafétavlen underbygger den hyggelige stemning, der gerne skal være. Man kommer ned i tempo i de hjemlige omgivelser, mens kokken laver mad fra bunden ude bagved. Det emmer af kvalitet, hygge og personlighed modsat for eksempel en trykt plakat, der er langt mere upersonlig, siger Lars Hoff-Lund.

Klar til forandringer

Af samme grund forventer Lars Hoff-Lund ikke, at caféskiltet går af mode lige foreløbig.

– Det kan sagtens være, at vi ser den i mere varierede former, så caféerne opnå et mere unikt udtryk. Det kan være en tavle, hvor menuen står i den ene side og efterlader plads til hilsner og tegninger i den anden, eller skilte i forskellige former, siger Lars Hoff-Lund.

Stefan Groth oplever allerede en øget efterspørgsel på cafeskilte, hvor cafeer har mulighed for at skille sig ud.

– Der er et stort fokus på detaljer og muligheden for at gøre tavlerne personlige. Mine kunder er meget opmærksomme på, om tavlerne kan bidrage til at skabe den unikke kundeoplevelse, som mange tager på restaurant eller café for at opleve, siger Stefan Groth.